Vintermørket blev brutalt sat til vægs af kaskader af blå blink, da der blev slået storalarm på de københavnske brandstationer en kold februaraften i 2001.

En fyldt dobbeltdækkerbus var blevet forvandlet til et vrag, da chaufføren forsøgte at klemme sit høje køretøj under den lave Knippelsbro.

To personer blev dræbt og 52 kvæstet, da hele førstesalen på bussen blev skrællet af i mødet med betonbroen. Men en flåde af ambulancer – næsten 20 i alt – begrænsede katastrofen.

»Så store ulykker vil vi ganske enkelt ikke kunne klare i fremtiden. Vi vil ikke have køretøjer nok,« siger Anders Villadsen, der er fællestillidsmand for brand- og ambulancefolkene i København.

Han er rasende over, at Region Hovedstaden vil skære antallet af ambulancer drastisk ned, når regionsrådet til september skal vælge, hvem der skal vinde udbuddet af ambulancekørslen de næste seks år.

I det område, som Frederiksberg og Københavns Brandvæsen i dag dækker, skærer man eksempelvis antallet af ambulancer i dagtimerne ned fra 25 til otte.

»Det betyder, at bare et mellemstort trafikuheld vil kunne tømme hele området for ambulancer. Og større katastrofer, så som en ulykke i lufthavnen eller et terrorangreb, vil kræve samtlige ambulancer i hele regionen. Det er dybt uansvarligt,« siger Anders Villadsen, der kalder udbudsmaterialet for »galimatias på højt niveau.«

Færre døgnenheder

Nyhedsavisen har fået aktindsigt i udbudsmaterialet og talt med en stribe kilder med kendskab til regionens nuværende beredskab, der varetages af Falck, Frederiksberg Brandvæsen og Københavns Brandvæsen.

Nyhedsavisen erfarer, at antallet af døgnenheder – ambulancer der er til rådighed hele døgnet – skæres fra 38 i dag til 28 – heraf skal de fire køre på Bornholm.

Ovenikøbet nedlægges det meste af det nuværende dagberedskab – ambulancer, der kun er til rådighed i dagtimerne – da ambulancerne ikke længere skal køre med liggende patientkørsel, som ikke er akut. Det skal i stedet varetages af almindelige vognmænd, der ikke kan sættes ind i akutte situationer. Nyhedsavisen erfarer, at det alene betyder over 20 færre ambulancer i hele regionen i dagtimerne.

Udbudsmaterialet lægger endvidere op til, at store og tætbefolkede områder, som blandt andet Amager og den københavnske vestegn, kun skal være dækket af en enkelt ambulance i nattetimerne.

De nuværende leverandører vurderer da også, at borgerne vil kunne mærke forringelser:

»Der er tale om en meget dramatisk nedskæring, som vil betyde, at det i mange tilfælde vil blive sværere for ambulancerne at komme ud til borgerne i rette tid,« vurderer divisionsdirektør hos Falck, Ole Qvist.

Frank Praefke, der er ambulanceansvarlig hos Frederiksberg Brandvæsen, er heller ikke begejstret:

»Det vil være en forringelse for borgerne og betyde store udfordringer for leverandørerne samt en meget stor belastning for ambulancemandskabet, såfremt regionen ikke benytter sig af muligheden for at tilkøbe yderligere ambulancer,« mener han.

Garanterer kvalitet

Hos Region Hovedstaden afviser man blankt kritikken:

»Jeg kan garantere, at borgerne ikke vil kunne mærke forringelser. Antallet af ambulancer og placeringen af dem i udbudsmaterialet er fastlagt på baggrund af computerberegninger af, hvordan udrykningerne var fordelt i 2005 og 2006 – det er altså den virkelige verden, der ligger til grund for oplægget,« siger overlæge i enhed for akut medicin og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden, Jan Nørtved.

»At vi kan løse opgaven med lidt færre ambulancer i fremtiden skyldes blandt andet, at vi fremover styrer alle ambulancer fra samme vagtcentral – hidtil har de forskellige operatører jo styret hver deres ambulancer. Ved at centralisere det hele vil vi kunne effektivisere kørslen enormt. I særlige katastrofetilfælde vil der fortsat være ambulancer nok og vi kan desuden trække på ambulancer fra naboregionerne,« lover han.

Syv virksomheder har afgivet bud på ambulancekørslen i regionen frem til 2015.