Flere tilskadekomne i børnehave: Ambulancer på stedet

Fem personer er kommet til skade i en garderobe i Rødkærsbro Børnehus. Uheldet er sket, fordi en reol faldt ned over tre børn og to pædagoger.
Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Anders Debel Hansen / Ritzau Scanpix

Der er onsdag eftermiddag sket et uheld i Rødkærsbro Børnehus. I alt fem personer har fået en reol ned over sig, efter den væltede. Arbejdstilsynet og flere ambulancer er til stede for at assistere de tilskadekomne ifølge TV Midtvest.

Vilde billeder: Ægtepar får rippet deres hjem for 10 mio. kr.

Vagtchef Carsten Henriksen ved endnu ikke, om der er tale om brækkede ben eller mindre hudafskrabninger.

- Det er ikke livstruende ting, får jeg meldinger om, siger vagtchefen til TV Midtvest.

Politiet er i samarbejde med Arbejdstilsynet ved at opklare, hvad der ligger til grund for ulykken.  

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.