Knust hanelefant går amok: Raserer 15 biler
Henter afspiller ...
/ritzau/
Han-elefanten var angiveligt frustreret, efter den var blevet valgt fra af en hun.

En vild elefant forlod sit naturreservat i det sydlige Kina, hvorefter den gik i gang med en voldsom leg med en række parkerede biler.

Hanelefanten menes at have været i dårligt humør, efter den havde tabt en rivalisering om en partner af det modsatte køn i reservatet, og det kom altså til at gå ud over 15 biler.

De lokale myndigheder har lovet ejerne af bilerne, at de får økonomisk kompensation efter den atypiske hændelse.