En ung mand på 18 år stak i nat en 22-årig i maven med en kniv efter et skænderi på åben gade i Haslev.
Hvad de to mænd har af forhold til hinanden, ved politiet ikke, men allerede tidligere på natten havde de været oppe at toppes. Det fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland Falster Politi, Anders Mikkelsen.
"Der har været noget uorden på gaden. hvor vi bl.a. har haft fat i gerningsmanden. Derefter får vi så anmeldelsen om knivstikkeri, så vi må rykke ud engang mere," siger han til Newspaq.
Den 22-årige er indlagt på Køge Sygehus og udenfor livsfare. Gerningsmanden er ved at blive afhørt, og politiet vil forsøge at få ham varetægtsfængslet.