Det ligner en håndsrækning til landets lokalpolitiske ledere, når Vederlagskommissionen anbefaler en gennemsnitlig stigning på 30,5 procent i månedslønnen til landets borgmestre og rådmænd.
Men kigger man på den samlede lønpakke, som også omfatter blandt andet pension, så er ændringerne langt mindre og i nogle tilfælde i negativ retning.
Og det udløser kritik hos formanden for Kommunernes Landsforening, som mener, at borgmestrene har et berettiget krav på en markant lønstigning.
- Kigger man historisk set på alle grupper, så mangler borgmestrene omkring 30 procent af deres løn, fordi der ikke har været automatisk lønregulering i mange år. Og det har været temaet for os, siger Martin Damm til Ritzau.
Han henviser til, at man i 2014 hævede vederlaget til de øvrige medlemmer af landets kommunalbestyrelser i erkendelse af, at det ikke havde været reguleret siden 1994.
Dengang undtog man borgmestre og rådmænd med den begrundelse, at de skulle omfattes af kommissionens arbejde.
I sin betænkning skriver kommissionen, at de foreslåede ændringer "svarer til det efterslæb, som kan opgøres på baggrund af forskellen på udviklingen i borgmestervederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked siden 1994."
Men det mener Martin Damm ikke er tilfældet.
- Samlet set efterkommer man ikke lønefterslæbet. For enkelte bliver der dybest set tale om en samlet lønnedgang, så det problem, man sagde, man ville løse for borgmestrene, har man ikke løst, påpeger han.
Kommissionens egne beregninger viser således, at den foreslåede struktur vil betyde en gennemsnitlig nedgang i den samlede lønpakke for borgmestre i kommuner med op til 80.000 indbyggere på mellem 3000 og 26.000 kroner om året.
Borgmestre i landets største kommuner står derimod til at stige 50.000 kroner i løn om året, mens Københavns overborgmester i kommissionens model stiger 111.000 kroner i årsløn.
Den omfordeling er heller ikke KL's kop te.
- Det er ikke noget, vi har bedt om at få, siger Martin Damm og uddyber:
- Den, der skal være borgmester i en lille kommune, skal opgive et erhverv, de har i dag, og hvis man gør aflønningen endnu ringere for dem, end den er i dag, så bliver det endnu sværere at få folk til det.
Regeringen har meddelt, at man ville drøfte kommissionens anbefalinger med Folketinget, og her opfordrer Martin Damm til, at man kompenserer borgmestrene.
/ritzau/