Den regerende verdensmester, Viktor Axelsen, nyder stor opbakning fra tilskuerne ved det igangværende VM i Kina.
Den 24-årige dansker taler det kinesiske sprog mandarin, og det har gjort ham populær hos kineserne.
- Det hjælper mig til at kommunikere med mine kinesiske fans, og jeg sætter virkelig stor pris på den støtte, jeg får her, siger Viktor Axelsen ifølge AFP.
- Det er fedt, når de kinesiske fans råber mit navn, tilføjer han.
Danskeren fik stor støtte, da han torsdag slog Ng Ka Long Angus fra Hongkong med 21-19, 21-18 og spillede sig i kvartfinalen.
Her venter den kinesiske stjerne Chen Long, hvilket måske vil sætte enkelte kinesiske fans i et stort dilemma.
Også uden for banen er Axelsens sprogkundskaber en stor hjælp.
- Det er meget godt at kunne tale en smule, ikke kun med andre spillere, men også når man er på restaurant eller ude i den virkelige verden, fortæller danskeren.
For et år siden vandt Viktor Axelsen VM-titlen med en finalesejr over den kinesiske legende Lin Dan i Glasgow.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.