Kean har arbejdet på nyt materiale i noget tid, og nu løftes sløret for, hvad man kan vente sig af det kommende album. Briterne har været ude med invitationerne og nogle af de tunge drenge har takket ja.
Det er frontmanden fra Kean, Tom Chaplin, der kan fortælle, at bandet har arbejdet sammen med sanger og producer Kanye West.
"Vi arbejdede sammen med Kanye en enkel aften, men vi håber på at få lavet noget mere sammen med ham i løbet af de næste par uger," fortæller han til NME.com.
Men det kan være svært at få tingene gjort færdigt, når man arbejder sammen med en stjerne som Mr. West.
"Men han er en travl mand, og vi har også travlt i øjeblikket. Men vi skulle gerne have noget rigtig, rigtig godt at præsentere. Forhåbentlig senere i år," siger forsanger Tom Chaplin.
Foruden at arbejde sammen med Kanye West kan Chaplin også røbe, at Kean har lavet et nummer med rapperen K'naan, hvilket også skulle blive udgivet senere i år.