Det går ikke både at eje en Champions League-klub og samtidig være bestyrelsesformand i anden. Det har Jesper "Kasi" Nielsen måtte sande efter kritik fra Det Europæiske Håndboldforbund, EHF.
Danskerne har valgt at aflevere sin opsigelse til den tyske håndboldklub Rhein-Neckar Löwen, der nu skal finde en ny bestyrelsesformand, skriver sporten.tv2.dk.
Dermed virker det umiddelbart til, at forretningsmanden retter ind. Men så enkelt er det ikke. Han forsætter nemlig som medejer af klubben, samtidig med at han også ejer en del af AG København.
Jesper Nielsen selv mener dog ikke, det bliver noget problem.
"EHF har bedt om at få dokumenter, der påviser, at jeg ikke har noget at skulle have sagt i Rhein Neckar Löwen. Og det fremlægger vi også fra klubbens side. Når det kommer til sportslige beslutninger i Rhein-Neckar Löwen, så deltager jeg ikke i dem," siger han til sitet.
Kilde: sporten.tv2.dk