Smykkegrossisten Jesper Kasi Nielsen har været på indkøbstur.
Han har store ambitioner for AG København, og hvis hans klub skal gøre sig gældende i europæisk håndbold, har han brug for stærke profiler.
Til TV2 Sport bekræfter Kasi-Jesper nu, at han har rekrutteret de polske stjerner Krzysztof Lijewski og Karol Bielecki i den kommende sæson.
"Han (Lijewski, red.) er en helt fantastisk spiller, der var hård ved Rhein-Neckar-Löwen i pokalfinalen sidste år. Han scorede ni mål på ni forsøg," har Jesper Nielsen udtalt i programmet HåndboldDebatten.
Den anden spiller, Karol Bielecki, har længe indgydet respekt hos sine modstandere, og endte for alvor i søgelyset, da han kom til skade under en træningskamp mod Kroatien.
Bielecki, der måler 2.02 m., fik en finger i det ene øje og mistede halvdelen af sit syn.
"Jeg vil gøre alt muligt for at komme tilbage på banen," udtalte spilleren dengang.
Til AG Københavns held er det lykkedes for ham.
Kilde: TV2 Sport