På sin blog afslører Kanye West med store armbevægelser detaljerne om sit kommende album.
Albummet har endnu ikke nogen titel eller udgivelsesdato, men er til gengæld omgivet af præcis den mængde storhedsvanvid, et rigtig godt Kanye-album skal være omgivet af, skriver soundvenue.dk.
Blandt andet sammenligner han denne gang sin indsats i studiet med den amerikanske NBA-stjerne Kobe Bryants præstationer på banen og funderer over, hvorfor alle andre rappere end ham selv bliver dårligere med tiden.
"Rigtige poeter bliver kun bedre. Vi vil gå i Gil Scott-Heron, Nina Simone og Maya Angelous fodspor. Deres værker blev kun bedre med tiden. De dokumenterede, hvad der skete i kulturen. Det er vores ansvar som moderne kunstnere," skriver han.
Men hvad det præcist indebærer at musikalske toner, vides ikke. Dog lyder det, at han vil koncentrere sig om at beskrive det moderne samfund, vi lever i.
"Nu skal jeg bare få det til at rime," konstaterer han til sidst i indlægget.
Wests seneste album var inspireret at kærestesorger og hed '808s & Heartbreak'.