Der blev talt om et væld af emner under en tv-debat mellem de to aktuelt stærkeste kandidater til posten som formand for EU-Kommissionen tirsdag aften.
Frans Timmermans, EU's socialdemokratiske gruppes spidskandidat, luftede her idéen om at give 16-årige EU-borgere stemmeret, da han mener, at unge mennesker har ret til at blive hørt især i klimaspørgsmål.
- Unge mennesker ved, hvad de vil. Greta Thunberg ved, hvad hun vil, sagde han med henvisning til den 16-årige svenske klimaaktivist, der har inspireret tusindvis af skoleelever i Europa til at klimastrejke.
Hans modkandidat, Manfred Weber fra EPP-gruppen i EU-Parlamentet, mener, at stemmeret er et nationalt spørgsmål, men at man bør tage sagen op til debat mellem medlemsstaterne.
Til et spørgsmål om hvad der bør ske med EU-borgere, som har begået krigsforbrydelser som fremmedkrigere i Mellemøsten var der også uenighed.
Weber mener ikke, at EU-borgere skal have lov til at vende hjem.
- Lad os tale med vores kurdiske partnere og sikre, at dem, der har begået uhyrlighederne, får en fair straf der.
Timmermans mener, at en international krigsdomstol skal implementeres.
Ifølge nyhedsbureauet dpa holdes flere end 10.000 krigere fra den militante gruppe Islamisk Stat fanget af kurdiske styrker. Mange er fra europæiske lande. EU-landene er ikke nået til enighed om deres skæbne.
Timmermans var som hollænder på udebane i tv-debatten, som blev sendt på den tyske kanal Das Erste fra deres Wahlarena i Köln. Han høstede dog flere gange bifald og latter fra publikum, når han gik til sin tyske modstander.
Blandt andet da han under en ophedet ordveksling kaldte EPP-gruppen, som Weber er afgående leder af, for "dinosaurer", fordi Timmermans mener, partiets klimastrategi er for uambitiøs.
Spidskandidatsystemet er sat op, så hver EU-gruppe udpeger en kandidat til posten som kommissionsformand.
Idéen er, at medlemsstaterne vælger spidskandidaten fra den gruppe, der får flest mandater ved europaparlamentsvalget 23. til 26. maj.
Da Webers EPP-gruppe og Timmermans socialdemokrater ventes at få henholdsvis flest og næstflest stemmer, står de stærkest.
EU-landenes stats- og regeringschefer er dog ikke lovmæssigt bundet til at vælge en af spidskandidaterne.
/ritzau/