Skuffelsen over, at Manchester United, Manchester City og Ajax Amsterdam er blevet elimineret i Champions League, er enorm.
I Manchester United, som er fast inventar i vind-eller-forsvind-kampene, var et 2-1 nederlag til schweiziske Basel katastrofalt.
"Selvfølgelig er vi skuffede, det er det eneste vi kan mærke. Vi havde så meget boldbesiddelse og så mange gode muligheder på den sidste tredjedel af banen, men i sidste ende svigtede vi os selv," siger Manchester Uniteds træner Alex Ferguson til The Guardian.
Manchester United ender på gruppens tredjeplads, hvilket er adgangsgivende til Europa League, men det er en ringe trøst mener blandt andre forsvarsspilleren Patrice Evra, som kalder det en ydmygelse.
Manchester City er ligeledes endt i Europa League efter en samlet tredjeplads i sin Champions League. City vandt ellers planmæssigt 2-0 over Bayern München, men da Napoli samtidig slog Villareal i samme gruppe røg englænderne under den adgangsgivende andenplads.
"Vores liv er ikke ovre. Vi vil entrere Europa League, som er et vigtigt trofæ for Manchester City," lød det efterfølgende fattet fra City-træner Roberto Mancini.
Kilde: The Guardian