Du står med en pakke rugbrød i hånden, men det er, som om der mangler noget. Et mærke! Så meget har de fleste af os vænnet os til dem – de mærker, som vi dagligt ser massevis af, når vi handler.

Der er faktisk så mange, at man godt kunne fristes til at give op, for hvad betyder de alle sammen? Og kan vi nu stole på dem?

Camilla Udsen, der er seniorrådgiver og fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk, har et godt råd, hvis man vil slippe af med mistilliden og faktisk bruge mærkerne.

- Grundlæggende er mærkning en god måde at vise noget om et produkt på, for det er hurtigt for forbrugeren at vurdere det. Og herhjemme ved vi meget om sundhed og ernæring, og vi er mere kritiske forbrugere – derfor er mærkerne også med til at vise vejen frem for dem, der gerne vil udvikle deres produkter,siger Camilla Udsen til SØNDAG.

Her får du en gennemgang af de mest populære af slagsen:

Fuldkornsmærket

Skal få os til at vælge det grove. Hvor mange procent af kornet i varen er fuldkorn – det er det, Fuldkornsmærket fortæller dig. Og det er selvfølgelig skabt for at få os til at spise mere fuldkorn – altså hele korn, hvor skaldelene ikke er sorteret fra, fordi det har vist sig at være en del sundere end bare det inderste af kornet, som man bruger til ikke-fuldkornsmel. Fuldkorn mætter mere, og kan også være med til at forebygge nogle sygdomme.

Her finder du det: På varer, der indeholder mel, f.eks. brød, knækbrød, pasta, pizza, kiks, morgenmadsprodukter og de forskellige meltyper.

Hvem står bag: Fødevarestyrelsen og forskellige virksomheder og organisationer. Det er frivilligt, om producenterne vil have mærket på varen.

Er mørkt brød altid fuldkorn? Få 6 myter om fuldkorn på Søndag.dk.

Nøglehulsmærket

Det sundeste i kategorien. Hvis du kun har plads til ét mærke i hovedet, når du køber ind, skal det være Nøglehulsmærket, du går efter – på den måde får du det sundeste i den pågældende kategori. Nøglehulsmærket er på ganske få år blevet et af de mest populære mærker.

En undersøgelse har vist, at 3/4 af de danske forbrugere stoler på det, og at ni ud af ti af os faktisk kender det. Nøglehulsmærket fortæller, hvilke madvarer der er de mest sunde inden for udvalgte kategorier, og det er så dem, der indeholder mindst salt, sukker og fedt, og som har flest kostfibre. Man skal bare være opmærksom på, at det er mærkning af produkter inden for kategorien. Derfor kan f.eks. en bestemt kødpølse godt få mærket, men det betyder selvfølgelig ikke, at den er lige så sund som en bakke blåbær, der også bærer det grønne mærke. Det betyder bare, at kødpølsen opfylder de krav, der er inden for kategorien »kød og kødprodukter«.

Her finder du det: Kan i princippet sættes på alt spiseligt bortset fra slik, kager, sodavand og varer, der indeholder sødemidler. De varer, der kan få mærket, er inddelt i disse kategorier: Mejeriprodukter. Margarine og madolie. Kød og kødprodukter. Fisk og skaldyr. Færdigretter. Brød, mel, korn og pasta. Frugt og bær. Kartofler, rod- og bælgfrugter og andre grøntsager. Vegetabilske produkter.

Hvem står bag: Fødevarestyrelsen. Mærkningen er frivillig.

Døjer du med en oppustet mave? Læs på Søndag.dk, hvordan du kan vinke farvel til den.

Det danske økologimærke

Undgå sprøjtegift. Det røde danske økologimærke er din garanti for, at der ikke er blevet brugt sprøjtegift, at forureningen af grundvandet er minimeret, samt at eventuelle dyr har haft det godt. Alt sammen i forhold til krav, som er nærmere fastsat af bl.a. Fødevareministeriet. Økologiske madvarer må ikke være tilsat farvestoffer eller smagsforstærkere, men må dog godt indeholde op til 5 procent af nogle få ikke-økologiske ingredienser. Der er altså ikke tale om, at varerne er mere sunde end andre. Det er ren økologi.

Her finder du det: Alt spiseligt og ikke spiseligt (f.eks. juletræer), der er lavet af planter eller dyr.

Hvem står bag: EU’s Økologiforordning, Fødevareministeriet og NaturErhvervstyrelsen, når der er tale om ikke-spiselige varer. Det er frivilligt for producenterne, om de vil bruge mærket.

Det europæiske økologimærke

Alle EU-lande har et fælles økologimærke, der har lidt andre krav til varerne end det danske. Du kan altså godt finde varer med både det røde danske og det europæiske Euro Leaf-mærke. For at blive godkendt til det europæiske økologimærke skal et landbrug f.eks. først søge og derefter bruge minimum to år til at omlægge driften fra konventionel til økologisk.

Her finder du det: Fødevarer og landbrugsvarer.

Hvem står bag: EU-Kommissionen, men det er NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen, der står for kontrollen herhjemme. Mærket skal være på alle økologiske produkter, der er godkendt til at bære det.

Den blå krans

Astma-Allergi Danmarks allergimærke er det eneste mærke i Danmark, der sikrer dig, at f.eks. din creme eller dit vaskepulver indeholder minimale mængder af stoffer, der kan udløse allergiske reaktioner. Der må f.eks. ikke være tilsat parfume, farvestoffer eller konserveringsmidlet formaldehyd i produkter, der er mærket med Den Blå Krans. Alle ingredienser og deres koncentrationer i produktet er risikovurderet af en toksikolog for minimal allergirisiko. Der må ikke være tilsat noget bare for at få cremen eller vaskepulveret til at se godt ud eller lugte godt.

Her finder du det: På bl.a. cremer, shampoo, rengøringsmidler, vaskepulver, dyner – alt det, der kommer i tæt kontakt med huden.

Hvem står bag: Patientorganisationen Astma-Allergi Danmark, der vurderer et produkt fra gang til gang, når producenten søger om at få mærket.

Oeko-Tex

Når tøjet skal være sundt. Når stoffer til tøj, madrasser, dyner m.v. bliver produceret, bliver der som regel brugt skrappe midler til f.eks. farvning. Oeko-Tex-mærket stiller krav til, hvor store mængder af potentielle giftstoffer som f.eks. formaldehyd, kemikalierester, pesticider og asbestfibre, der må være i varen.

Her finder du det: Tøj og andre varer, der er lavet af tekstiler, f.eks. håndklæder, sengelinned, madrasser og dyner.

Hvem står bag: Teknologisk Institut i Danmark. Men mærket findes i mange lande.

Blomsten

Den europæiske miljøgaranti. Blomsten er et europæisk miljømærke, der viser, at produktet er lige så godt og funktionelt som andre af samme slags, og at der er sat krav til produktet, så det i produktionen og dets levetid belaster miljøet mindre end andre produkter.

Her finder du det: På hudplejeprodukter, køkkenruller, gulvtæpper, rengøringsmidler, tøj, fjernsyn osv.

Hvem står bag: EU-kommissionen og Miljømærkning Danmark. Det er frivilligt, om man vil bruge mærket.

Svanemærket

Nordisk garant for miljøet. Svanen er det nordiske miljømærke, der ligesom Blomsten stiller krav til mængden af usunde og miljøbelastende stoffer i produktet. Kravene til at få lov til at mærke med Blomsten og Svanen er stort set de samme. Den største forskel er, at markederne for produkterne varierer. F.eks. kender vi i Danmark Svanemærket bedst, og det er smartest for producenterne at bruge det mærke, som forbrugerne kender bedst.

Her finder du det: Fjernsyn, toiletpapir, rengøringsmidler, tøj osv.

Hvem står bag: Nordisk Miljønævn og Miljømærkning Danmark. Det er frivilligt, om man vil bruge mærket.

Fairtrade Mærket

Forsvarlig produktion. Fairtrade Mærket sætter ikke nødvendigvis din sundhed højest. Det er et mærke, der sikrer, at dem, der har lavet produkterne, har haft gode arbejdsforhold, og at der er taget hensyn til miljøet under produktionen. Men de fleste mærkede Fairtradeprodukter er også økologiske.

Her finder du det: I princippet kan alt mærkes, men du finder ofte mærket på f.eks. kaffe, trævarer, bananer, bomuld, te, chokolade og blomster.

Hvem står bag: Fairtrade Mærket Danmark er en nonprofitorganisation, og bestyrelsen består af repræsentanter fra andre organisationer samt erhvervslivet. Organisationen er finansieret af bl.a. Danida og får støtte fra bl.a. tips- og lottomidlerne.

Varefakta

Forståelige deklarationer. Når du faktisk er i stand til at gennemskue en varedeklaration og ved, at det, der er mest af i varen, altid står først, så er det Dansk Varefaktas fortjeneste. Når en vare er forsynet med Varefakta-mærket, lever det som minimum op til de lovmæssige krav, der er. Med en god varedeklaration kan du finde ud af, hvad produktet faktisk indeholder, og du kan sammenligne produkter, så du f.eks. kan finde en medisterpølse med meget kød i eller en uden tilsætningsstoffer.

Her finder du det: Fødevarer og en lang række andre varer som cykellygter, vaskemidler og grillkul.

Hvem står bag: Dansk Varefaktas bestyrelse er sammensat af repræsentanter fra industri-, handels- og forbrugerorganisationer, og de samarbejder med Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen og SundhedsMærkestyrelsen.

Af redaktionen, SØNDAG, Aller Media