Kontrol af børneattester sikrer, at mange personer, der har begået seksuelle overgreb mod børn, ikke kommer i betragtning til et job i en fritidsklub eller institution.
Eksperter advarer dog om, ordningen med børneattester ikke er en garanti for, at krænkere holdes helt væk fra at arbejde med mindreårige, skriver Berlingske.
Totalt har arbejdsgivere indhentet 243.000 børneattester siden årsskiftet.
69 gange har det forhindret, at en person dømt for seksuelle krænkelser mod mindreårige eller for at ligge ind med børnepornografi er blevet ansat på en institution eller fritidsklub ifølge avisen.
- Det er et stort tal i vores ører. Det siger noget om, at personer med pletter på straffeattesten bliver ved med at søge, og det er vi selvfølgelig kede af, siger Jan Darfelt, specialkonsulent i Danmarks Idræts-Forbund, til Berlingske.
Børneattester kan sammenlignes med en straffeattest. Attesten oplyser om en person er dømt for seksuelt misbrug af børn under 15 år. Besiddelse af børnepornografi fremgår også af dokumentet, der har en lang forældelsesfrist.
Selv om børneattester er en succes, skal de ikke stå alene ifølge Kuno Sørensen, psykolog ved Red Barnet. Han fremhæver, at attesterne kommer til at fremstå som en garanti for, at man undgår overgreb.
- Men man er kun dækket ind i forhold til tidligere straffede, så der kan altså være medarbejdere i en institution, som endnu ikke er fanget og derfor kan begå overgreb mod børn, siger Kuno Sørensen til Berlingske.
Jan Toftegaard Støckel, der ved Syddansk Universitet har forsket i krænkelser af børn, går ind for ordningen, men anser den for at være halvhjertet. Blandt andet på grund af, at krænkelser af børn over 15 år ikke fremgår.
Dermed kan en krænker af en 16-årig uden problemer søge et job, hvor vedkommende skal arbejde med mindreårige, ifølge Jan Toftegaard Støckel.
/ritzau/