En næsten tom postkasse er ikke usædvanlig, når landets folkeskoler slår en ledig lærerstilling op.
Derimod hober bunken med ansøgninger sig op, når jobopslaget er underskrevet af et af landets sprogcentre. Selv i en tid, hvor der er mange nye stillinger.
En af dem, der mærker det, er direktør for Sprog- og Integrationscenter Næstved, Carsten Lê Madsen.
- Vi får cirka 120 ansøgninger, når vi slår en stilling op. Ansøgerne fordeler sig 50:50 akademikere og folkeskolelærere, siger Carsten Lê Madsen til Avisen.dk.
Det er først og fremmest flere udenlandske tilflyttere og dernæst flygtninge, som har fået efterspørgslen på danskundervisning til at eksplodere.
Søger nye udfordringer
I den anden ende af landet i Sprogcenter Vejle, oplever man også, at et stillingsopslag giver mange ansøgere.
- Da vi senest slog en stilling op, fik vi 90 ansøgere, siger sprogcenterleder Inger Andersen. Hun vurderer, at over halvdelen af ansøgningerne kommer fra lærere i folkeskolen.
- Vi har blandt andet kunne mærke, at der er nogen, der har haft svært ved at tilpasse sig nye forhold i folkeskolen, og derfor søger nye udfordringer, hvor man kan koncentrere sig om selve undervisningsopgaven, siger Inger Andersen.
Vejle Kommune var blandt de kommuner, som sagde, man "i høj grad" oplevede rekrutteringsvanskeligheder til kommunens folkeskoler i 2015, da Danmarks Lærerforening undersøgte problemet i januar 2016. I Næstved blev problemet betegnet med ”i nogen grad”.
Generelt viste undersøgelsen, at tre ud af fire folkeskoler havde problemer med at skaffe læreruddannet personale til ledige stillinger.
Lærerforening: Der er noget galt
At det er nemt for landets sprogcentre og -skoler at få kandidater til jobbet, vækker frustration hos Danmarks Lærerforening.
- Det antal ansøgere, som sprogcentrene oplyser, er slet ikke i nærheden af antallet ansøgere en folkeskole får noget sted i landet. Det vidner om, at der er noget galt, siger næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorthe Lange.
Hun peger på at selv 30-35 ansøgere til en stilling i folkeskolen langt fra er normalt.
- Over halvdelen af kommunerne får slet ikke ansøgninger fra kvalificerede lærere, når de ansøger, fastslår næstformanden. Og hun er ikke i tvivl om, hvad årsagen er:
- Grunden er den, at man har lavet en folkeskolereform, som man har finansieret med lærernes arbejdstid, siger Dorthe Lange.
Hun henviser til lov 409, der blandt andet omhandler folkeskolelærernes arbejdstid – herunder, at arbejdet skal foregå på skolen.
Forandringer skræmmer
At folkeskolereformen er årsagen til de voksende bunker af ansøgninger, er der dog delte meninger om.
- Ansøgninger fra folkeskolelærere er ikke blevet færre efter folkeskolereformen, siger Marianne Krammer, forstander på AOF Center Fyn Sprogskole.
Hun peger på, at det typisk er ansøgninger fra lærere med flere års erfaring i folkeskolen, der finder vej til hendes skrivebord.
Også Carsten Lê Madsen i Næstved oplever, at folkeskolereformen har fået flere lærere til at vende blikket mod sprogcentrene.
- Vi fornemmer til tider, at de ansatte søger væk fra folkeskolen som følge af de mange forandringer i de seneste år, siger han, men tilføjer:
- Hos os sker der imidlertid også mange forandringer – vi ligger jo ikke på den lade side – og det betyder, at nogle af de, der har valgt folkeskolen ryggen, også søger videre fra os.
Søger ikke væk
På Sprogcenter Nordsjælland afviser centerleder Hanne Lohmann, at det er folkeskolereformen, der får lærerne til at søge mod hendes sprogcenter:
- Vi oplever ikke lærerne søger væk fra folkeskolen. Dem, der ansøger hos os fra folkeskolen, søger ind til noget og ikke væk fra noget. Det er de nye udfordringer der tiltrækker.
Det samme er tilfældet på Københavns vestegn, forklarer Lars Nordborg Olsen, forstander på Vestegnens Sprogcenter.
- Jeg har ikke oplevet, at de lærere, vi ansætter fra folkeskolen, har søgt arbejde hos os for at komme væk fra folkeskolen. Hos os har vi fx også krav om fuld tilstedeværelse, ligesom i folkeskolen. Det er nye udfordringer, der tiltrækker.
Men modsat tilstanden i de danske folkeskoler, hvor tre ud af fire melder om rekrutteringsproblemer, har Lars Nordborg Olsen ligesom sine kollegaer ingen udfordringer med at finde kvalificerede kandidater.
- Når vi slår en stilling op, får vi mange ansøgere. Fra 100 til 150, siger Lars Nordborg Olsen. Heraf kommer cirka 25 procent fra lærer i folkeskolen.