Roxana Saberi er i al hemmelighed dømt for at spionere til fordel for USA, siger en slægtning til nyhedsbureauet AFP.
Den 31-årige journalist Roxana Saberi har siddet indespærret i det berygtede Evin-fængsel I Teheran siden januar. Hendes retssag indledtes i mandags bag lukkede døre.
"Roxanas far fortalte mig, at hun er idømt otte års fængsel," siger slægtningen, som ønsker at være anonym.
Journalistens advokat ønsker dog ikke at hverken be- eller afkræfte historien.
I marts fortalte talsmand fra det iranske udenrigsministerium, Hassan Ghashghavi, at Saberis pressekort var blevet inddraget i 2006, men at hun fortsatte sit arbejde illegalt.
Tidligere har Saberis forældre appelleret direkte til Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei om at vise nåde. De mener nemlig, deres datter er psykisk ude af balance.
USA har kaldt anklagerne mod Saberi for grundløse, og bedt om at anklagerne mod hende droppes.