Jesper Skibbys hænder kan tilsyneladende ikke meget andet end at holde fast om et cykelstyr.
Det giver den tidligere professionelle cykelrytteres kæreste udtryk for overfor Se og Hør.
- Jesper kan absolut intet husligt. Hverken haven eller en vandhane kan han ordne, fortæller Mette Røpke til ugebladet.
Og hun burde vide det. Parret har været kærester i 12 år, men det er tilsyneladende ikke kun handymanden Jepser Mette bøvler med i hverdagen. Jesper kan nemlig heller ikke handle ind:
- Han skulle op efter smøger, og så bad jeg ham om lige at købe en mozzarellaost med hjem. Han ringede tre gange, for der var både noget revet og en ost, der hed noget andet. Han kom selvfølgelig hjem med den forkerte, fortæller Mette til Se og Hør.
Men han kan dog noget. Han kan nemlig arbejde igennem - på jobbet. Mette fortæller til ugebladet, at den nu 53-årige etape-vinder i Tour de France flere gang om ugen først er hjemme fra arbejde ved otte-ni-tiden om aftenen.
38-årige Mette Røpke og Jesper Skibby bor sammen i Gilleleje. Sammen har de datteren Elisabeth på 11 år, mens Jesper Skibby fra sit ægteskab med Anne Skibby har datteren Nicoline på 21 år.