Vikarbureauet Jobassist, der formidler polske vikarer til danske firmaer, skulle være starten på en bedre tilværelse for 38-årige litauske Adia og hendes mand. Troede de.
For i virkeligheden var de ikke ansat af Jobassist, men af det ukendte søsterselskab Assistin med samme ejer. Og så fik de pludselig halv løn for deres gartnerarbejde. 60 kroner i timen.
Jobassist har via en arbejdsgiverforening forpligtet sig til at betale mindsteløn og lover på firmaets hjemmeside, at "vi til hver en tid aflønner vores vikarer efter gældende overenskomster."
Assistin, derimod, lever en skjult tilværelse og lover intet - tværtimod aflønner selskabet sine vikarer med blot 60 kroner i timen. Og det er der ikke noget galt i, mener ejeren.
"Jeg synes, det er en fair løn," siger direktør Theis Dennis Pedersen. Han kan ikke se problemet:
"Der er intet i den danske lovgivning, som forhindrer mig i at gøre det."
"Assistin er ikke et navn, vi bruger..."
Han mener ikke, at Adia og hendes mand kan have været i tvivl om, hvilket firma de har været ansat hos, for det står klart på deres kontrakt.
Det er ellers ikke til at vide forskel udadtil. Som Theis Pedersen selv forklarer:
"Assistin er ikke et navn, vi bruger. Når de kommer ind på kontoret, står der Jobassist, og når vi tager telefonen, siger vi Jobassist. Men på kontrakten står der altså Assistin."
Billige polakker får forretning til at køre rundt
Theis Pedersen har en rigtig god grund til at køre to vikarbureauer med samme kundegruppe, på samme adresse og med næsten identiske navne.
Penge.
Jobassist er nemlig økonomisk afhængigt af Assistin, hvor Theis Pedersen kan slippe for at betale de godt 120 kroner i timen til sine vikarer.
"Hvis ikke jeg havde oprettet Assistin, var der ikke noget Jobassist. Det kan simpelthen ikke løbe rundt alene," siger Theis Pedersen.
I øjeblikket har han blot to polakker ansat i Jobassist til overenskomstløn. Resten formidles til den halve pris via Assistin.
Theis Pedersen vurderer, at der findes mellem 50 og 100 lignende vikarbureauer i Danmark.
Direktøren: Jeg gør Danmark en tjeneste
Adia og hendes mand sagde jobbet op efter to måneder. Lønnen var simpelthen for lav til, at de kunne leve ordentligt af den i Danmark.
Det argument bider på ikke Theis Pedersen.
"Jeg giver dem fem gange så meget, som de kunne få i Polen - hvis de overhovedet kunne få et job der," siger han og forklarer, at flere danske virksomheder ville lukke uden hans hjælp til at skaffe billig, polsk arbejdskraft.
"Tro mig, du får ikke en dansker til at plukke tomater i 30 graders varme, heller ikke selv om de får mindsteløn. Så uden polakkerne ville flere af mine kunder dreje nøglen om.
Adia og hendes mand har været i Danmark tre måneder. Efter to måneder hos Assistin sagde de stop. Nu har de lejet et hus i Varde.
"Min mand har fået arbejde, men jeg leder endnu. Jeg ved ikke, hvad der sker. Hvis vi kan få arbejde, vil vi gerne bygge et liv op her," siger Adia, der indtil videre ikke har fået andet end tre timers rengøring om ugen i et privat hjem.
LÆS: 3F: Vi skal nok komme den slags virksomheder til livs
...................................................................
Om Adia:
38–årige Adia og hendes mand har arbejdet fem år i Irland, så de taler godt engelsk. De rejste tilbage til Litauen, da finanskrisen i Irland gjorde det umuligt at få arbejde. Men Adia er negletekniker, og manicure er en luksus som få i Litauen har råd til. Så efter to år ville de rejse igen.
”Vi vidste ikke, om vi skulle tage til Irland, Norge, Danmark eller et andet sted. Så lukkede vi øjnene og satte en finger på kortet. Det blev Danmark, og så rejste vi derhen,” siger Adia.
Adia ønsker at være anonym, fordi hun er bange for ikke at kunne få job. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.
- Lønnen er lav, de arbejder hårdt, men det er bedre, end hvor de kommer fra.
- Op mod 44.000 arbejdere fra Polen, Tyskland og Østeuropa arbejder i Danmark.
- I de kommende uger afslører Avisen.dk, hvordan hverdagen er for østarbejdere i Danmark.