Få dage før Jane Pihlmann skal til samtale på jobcentret, ved hun, at den er helt gal.
Efter en hård opvækst med vold, incest og indespærring har hun fået konstateret post-traumatisk stressforstyrrelse.
I dagene op til mødet den 28. maj i år mærker hun, hvordan hendes mentale helbred bliver værre og værre.
- Mit hjerte pumper sådan helt vildt. Jeg kan ikke tænke en ordentlig klar tanke, fordi det kører rundt oppe i hovedet på mig. Jeg sover ikke ordentligt, og jeg udvikler angst, siger Jane Pihlmann til TV 2 Lorry.
Udover de psykiske problemer døjer Jane Pihlmann også med alvorlige skader i ryg og knæ efter en alvorlig bilulykke i 2010, der er skyld i, at hun i dag er ude af stand til at arbejde og modtager sociale ydelser.
Ned i et sort hul
Efter det psykiske sammenbrud skriver Jane Pihlmanns egen læge til Københavns Kommune, tre dage før mødet på jobcentret i Sydhaven, at Jane Pihlmann er for psykisk sårbar til at deltage i møder og sygemelder hende på ubestemt tid.
Kommunen vælger dog at trodse lægens ord og beskærer kort efter Jane Pihlmanns ressourceforløbsydelse med 37 procent, eller hvad der svarer til 4168 kroner før skat.
- Der ryger jeg helt ned i et sort psykisk hul, som jeg først her fire måneder efter, er ved at kæmpe mig ud af, siger Jane Pihlmann.
Sanktionen medfører, at Jane Pihlmann må låne penge af bekendte for at have råd til huslejen i sin handikapbolig.
Samtidig forværres hendes angst til et punkt, hvor hun er nødt til at tage en taxa til den psykiatriske akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.
Da hospitalet skriver i hendes journal, at pres fra jobcenteret forværrer Jane Pihlmanns PTSD og angst, vælger kommunen at ophæve beskæringen af hendes ydelse med den begrundelse, at den ikke vil hjælpe hende tættere på arbejdsmarkedet.
Borgmester: Nødvendigt skridt
Ifølge Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, er kommunen godt klar over, at det kan have store konsekvenser for udsatte borgere, hvis de får frataget deres sociale ydelser.
Hun mener dog, at det i nogle tilfælde er et nødvendigt skridt for at kunne få borgerne videre.
- Når vi sanktionerer, så er det som en sidste udvej. Vi får rigtig mange i arbejde, der har mange års arbejdsløshed på bagen, mange års misbrug, hjemløshed og andre ting. Og dem kan vi faktisk få i arbejde. Men det kan vi jo kun, hvis vi ser borgerne og de møder op til samtalerne, siger Cecilie Lonning-Skovgaard til TV2 Lorry.