Den danske badmintonspiller Jan Ø. Jørgensen skuffede i Super Series-turneringen Hong Kong Open. Jan Ø. Jørgensen røg allerede ud i første runde i herresingle.
Det skete dog efter en lang og udmarvende dyst, hvor inderen Kashyap Parupalli viste sig at være stærkest til slut.
Første sæt vandt den useedede inder med 24-22, mens den syvendeseedede dansker snuppede et lige så tæt andet sæt med 22-20.
Ved stillingen 1-1 i sæt skulle de to kombattanter ud i et sidste og afgørende sæt, hvor Jan Ø. Jørgensen overraskende endte med at tabe med 20-22 til Kashyap Parupalli. Kampen varede en time.
Der var bedre held hos Tine Baun, som gik videre til anden runde med en sejr over thailænderen Nichaon Jindapon.
Den sjetteseedede dansker vandt 21-10, 21-15 i løbet af 25 minutter.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.