Man skal tænke sig grundigt om, når man navngiver sin musik. For det kan få uheldige konsekvenser, hvis teksten lægger op til noget, man som sanger eller musiker ikke er helt med på. Det har lækkermåsen Jackie Navarro måttet sande.
'Touch My Tits' synger bryst-baben, mens hun stønner og vrider sig. Og mange tager imod opfordringen.
"Det er mange, der tager det som en opfordring, og det er pisseirriterende," brokkede Jackie sig til eb.dk efter sin første offentlige optræden.
Den tidligere nøgenmodel var meget nervøs før sin optræden og måtte have en solid drink før start. Heldigvis kom hendes gode ven Sidney Lee forbi med nogle opmuntrende ord.
"De elsker dig deroppe. De er helt vilde i trussen," beroligede bandana-manden hende.
Nu skal Jackie Navarro en tur rundt på landets diskoteker og optræde.