OM 10-20 ÅR FRA NU vil bilismen ikke længere udgøre en trussel imod hverken menneskeliv eller klimaet. Selvkørende biler vil have bragt antallet af dødsulykker tæt på et rundt nul, mens bilerne vil være så miljøvenlige, at de ikke belaster klimaet længere.

Formentlig vil dette samtidig føre til, at vi vil kigge tilbage på KØREKORTET som et levn fra fortiden.

Sideløbende med denne udvikling vil klimaet være blevet stadigt mere belastet af husdyrbrug. Danskerne er iblandt de lande i verden med det største kødforbrug og kødeksport pr. indbygger. Det betyder millioner af slagtede dyr og en klode, der sveder.

Derfor kan man meget vel forestille sig, og måske giver det endda rigtig god mening at erstatte KØREKORTET med et KØDKORT?

MED INDFØRSLEN AF KØDKORTET skal alle unge under 18 lære teoretisk, hvad det har af betydning, når de sætter sig ned og indtager en bøf. I praksis skal de unge også ud på gårdene og se, hvordan dyrene bliver slagtet og transporteret rundt, inden de ender på middagsbordet. De skal forstå etikken og praktikken omkring det at spise kød. Måske skal de også slå et par dyr ihjel for at få en forståelse af, hvad der kræves, før det kan ende som pølser på spaghettiretten?

Hvis du tænker, at et KØDKORT ikke er noget, staten bør blande sig i, så kan det samme jo meget vel siges omkring kørekortet. Hvorfor er det, at man ikke bare kan sætte sig ud i en bil og så køre rundt, indtil det eventuelt går galt? Det er vel bare learning-by-doing og noget, en stat ikke bør have en mening om?

Læs også:

Far: Alle mine drømme blev pakket væk, da min søn fik diagnosen

Jeg tænker faktisk, at forskellen på et KØREKORT og et KØDKORT primært består i, at vores moralske kompas endnu ikke har forstået, hvad der er på spil med klimaet, ligesom det er meget nemmere at gøre sig fremmed i forhold til dyrenes skæbne på en gård, end det er i forhold til trafikulykker, som bliver blæst ud i ansigtet på os igennem diverse medier. Og nej: Jeg sammenligner ikke dyreliv med menneskeliv. Jeg prøver blot at beskrive paradokset og fremmedgørelsen.

Jeg skal indskyde i forhold til ovenstående, at jeg ikke selv er hverken vegetar eller veganer. Lige nu er jeg nok mest af alt hykler, men min undskyldning har indtil videre lydt, at jeg er vokset op som kødspiser og aldrig har skullet forholde mig til spørgsmålet for alvor. Ikke har reflekteret så dybt over de lækre pepperoniskiver på pizza nummer 10 fra Star Pizza.

Læs også:

Raser over Mette F.'s pensionsforslag: "Nærmer sig en vittighed"

JEG ER IMIDLERTID blevet stadigt mere bevidst omkring, at der i mine forældres generation og generationerne forinden har fundet en ubehagelig fremmedgørelse sted. Hvor min generation tog massevis af køretimer for at forstå, hvordan man respekterer andres liv i trafikken, så er vi blevet dybt fremmedgjorte, når det kommer til dyrenes liv.
Vi har udefra betragtet dem som glade køer, der bliver lukket ud på græsset én gang om året (sådan er det jo i reklamerne), eller vi har set grisene skåret ud i små runde cirkler på vores foretrukne pizza med ekstra ost, chili og hvidløg.
Denne fremmedgørelse har gjort det nemt for mig helt at undlade at tage stilling. Det kan jeg ikke længere.

Jeg håber, at jeg vil blive opfordret eller muligvis pålagt at skulle erhverve mig et KØDKORT og blive vist, hvordan dyrene har haft det, inden jeg sidder og indtager dem. Så kan jeg nemlig herefter tage stilling på et oplyst grundlag. Skal man virkelig have KØDKORTET, kræver det måske rent faktisk, at man også slår nogle dyr ihjel selv? Altså består en slags KØDPRØVE.

Jeg spørger i hvert fald mig selv her i oktober måned 2018: Har vi mon indført en sådan prøve, når vi om tyve år kører rundt i vores selvkørende biler med lidt salat stikkende ud af mundvigen og med undren tænker tilbage på dengang, Danmark var kødspisernes mekka?

Læs også:

Hvad bilder Henrik Dahl sig egentlig ind?

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.