Israelerne går i dag til valg for at beslutte, hvem der fremover skal lede landet i det israelske parlament, Knesset.
Ifølge menigsmålinger ligger Likud-partiet forrest i kampen om at blive det største parti i parlamentet, der har 120 pladser. Vinder partiet valget, betyder det, at Israels kommende premiereminister bliver Binyamin Netanyahu. Det skriver BBC.
Netanyahu er gået til valg på at skabe økonomisk udvikling i de palæstinensiske områder og ikke i lige så høj grad med fokus på fredsforhandlinger i Israel-Palæstina-konflikten.
Alt tyder også på, at partiet 'Israel Beiteinu' får et succesvalg, eftersom det ser ud til at partiet får fordoblet antallet mandater.
Det betyder, at det nuværende regeringsparti, Kadima, vil miste dets magt.
Meningsmålinger vurderer, at omkring 20 procent af vælgerne ikke er sikre på, hvor de vil sætte deres kryds. Omkring fem millioner israelere har stemmeret.