Dansk Folkeparti har netop afholdt et pressemøde, hvor partiet har fremlagt sit valggrundlag i en stemning af isolation.
Fra begge sider af det politiske spektrum fjerner sig væk fra Pia Kjærsgaards livprojekt. Og den nye situation lader til at påvirke hovedpersonen.
På et spørgsmål om, hvorfor hun ikke virker i sit vanlige hopla, svarer partilederen:
"Jeg synes, det er så underligt, at jeg skal stå hver morgen og gå ned ned og hente de der fem aviser, jeg har. Så skal jeg lige finde ud af, hvordan jeg har det, fordi det er der nogle kommentatorer, der fortæller mig."
"Hans Engell skriver, at jeg ser meget vred og sur ud udadtil, men at jeg er glad indvendig. Skal vi ikke bare lade den blive ved det," lyder det fra Kjærsgaard.
Under pressemødet blev hun adskillige gange spurgt ind til partiets situation, der især er fremprovokeret af De Konservatives alliance med De Radikale.
Men hver gang fastholdt Pia Kjærsgaard, at hun ikke lod sig slå ud. Efter mødet sagde hun:
"Det har været opad bakke. Og det vil det fortsat være. Men den kamp tager jeg gerne."
Hun mindede om, at partiet også stod isoleret i 2001, da Anders Fogh Rasmussen havde en firkløverregering med CD og Kristelige Folkeparti på tegnebrættet.
Adskillige spørgsmål til, hvorvidt hun forsat kan se Lars Barfoed og co. i en borgerlig regering, gled hun af på.