Irlands skrøbelige mindretalsregering har fredag besluttet, at den vil appellere et krav fra EU-Kommissionen om, at it-giganten Apple skal tilbagebetale 13 milliarder euro (97 milliarder kroner) i skat til den irske stat.
Det sker efter et regeringsmøde, hvor et flertal af ministrene støttede dette synspunkt, siger en talsmand for regeringen. Men han pointerer også, at parlamentet vil blive kaldt hurtigt ind til en særlig samling, hvor sagen skal debatteres.
- Et beslutningsforslag vil blive fremlagt i parlamentet onsdag med ønsket om opbakning til denne beslutning, siger talsmanden ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Irlands regering står fuldt og helt bag landets love og regler om selskabsskat, siger ministeren for offentlige udgifter, Paschal Donohoe, forud for en uafhængig vurdering af, hvordan multinationale selskaber betaler deres skat.
- Det har afgørende betydning, at denne lovgivning og den nuværende skattesats bliver opretholdt, siger Donohoe, som er medlem af det vigtigste irske koalitionsparti, Fine Gael.
Det var EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, som tidligere på ugen meddelte, at EU-Kommissionen kræver, at Apple efterbetaler de 97 milliarder kroner.
Hun lod forstå, at Apple med Irlands billigelse har betalt nærmest nul kroner i skat i flere perioder, selv om selskabet har tjent hundredvis af milliarder kroner på sine europæiske kunder.
Selv om den irske regering benægter det, så er Irland under alvorlig mistanke for at have lavet en aftale med Apple og også andre multinationale it-selskaber om en beskatning, der kun er en brøkdel af de 12,5 procent, som er den officielle selskabsskat i Irland.
Så det sætter Irland i en knibe, at EU nu vil have tilbageført 97 milliarder kroner til den irske statskasse.
Siger regeringen ja, er den godt i gang med at indrømme, at den oprindeligt har givet Apple en ulovlig og stærkt konkurrenceforvridende skattefordel. Siger den nej, får den EU-Kommissionen på nakken.
Avisen Financial Times skrev torsdag, at der har været uenighed i den irske regering om, hvordan den skulle reagere på Vestagers krav. Flere ministre mente, at Irland skal give sig god tid til at forstå konkurrencekommissærens argumenter.
Det ønskede premierminister Enda Kenny ikke. Han ønskede en øjeblikkelig afvisning fra den irske regering af EU-Kommissionen.
/ritzau/