Én person blev her til morgen påkørt ved Hedehusene Station.
"Det har blokeret for al togtrafik mellem Roskilde og Høje Taastrup. Lige nu afventer vi, at politiet giver os lov til at køre igen," siger Tony Bispeskov, trafikinformationschef hos DSB til Newspaq.
DSB har indsat busser på strækningen.
"Men om kort tid får vi lov at køre igen i alle fire spor, så det gode råd er, at skal man ud og køre lige nu, så orienter dig via DSB's hjemmeside eller rejseplanen.dk," siger Tony Bispeskov.