Champagnen kom næppe på bordet, men hvis de herboende imamer drog et lettelsens suk over ikke at blive tiltalt for landsskadelig virksomhed under Muhammedkrisen, skal man ikke fortænke dem i det.
Imamerne spredte »usande og upræcise oplysninger om Danmark«, er statsadvokaten kommet frem til. Men der er ikke bevis for, at de opfordrede muslimer i Mellemøsten til at skade Danmark, som det kom til udtryk for knap et år siden, mener statsadvokaten. Det afgørende burde rettelig have været, at Dannebrog med mere aldrig havde brændt, hvis ikke for imamernes turné: Krisen om tegningerne var blevet afværget, og den blussede først op igen i kraft af imamernes rundtur. Desuden tog imamerne jo ikke af sted for at sprede en duft af violer om Danmark. De tog af sted for at hvirvle en stemning op omkring landet, og præcis hvor godt det lykkedes, så vi, da ambassaderne kom under angreb. Dermed pådrog imamerne sig et moralsk, omend måske ikke et strafferetligt ansvar: Ifølge statsadvokaten dækker ingen paragraf i straffeloven det forløb, der fulgte.
Derfor ligger bolden nu på Christiansborg, hvor man seriøst bør overveje, om vi kan acceptere noget lignende endnu en gang, eller om tiden er kommet til at indrette loven efter den virkelighed, som imamerne bød os sidste år. Kun få ville gøre vrøvl, hvis man valgte det sidste.