Gerningsmændene bag sidste uges skuddrab og drabsforsøg på fem afroamerikanere i Tulsa i Oklahama er angiveligt blevet fundet.
De to mistænkte mænd på henholdsvis 19 og 32 år har erklæret sig skyldige i drabene på tre og drabsforsøg på to andre sorte amerikanske mænd, skriver CBS News.
Gerningsmændene er begge hvide amerikanere, og det har givet yderligere næring til historien, som af mange anses for at have race-undertoner.
Motivet er endnu ikke klarlagt, men den 19-åriges far blev for to år siden dræbt af en afroamerikaner og har desuden skrevet en racistisk ladet besked på sin Facebook-profil umiddelbart før overfaldet på de fem mænd, som var tilfældigt udvalgt.
Episoden har vakt meget opmærksomhed i USA, fordi den kommer kort tid efter, at en ung sort mand blev dræbt af en lokal frivillig vagtmand, som troede den unge mand var bevæbnet og farlig.
Kilde: CBS News