Der er endnu ikke taget en beslutning om fremtiden for de københavnske hjemmehjælpere i Håndværkerhaven, som blev afsløret af tv2 i at fuske groft med arbejdstiderne.
Men sagen trækker i langdrag og er blevet udskudt, fordi der på grund af nye detaljer i sagen kræves en partshøring.
"De nye detaljer har ikke noget direkte med TV2's afsløringer at gøre, men det tager afsæt i afsløringerne. Derfor fortsætter sagen med en partshøring snarest muligt, formentlig i starten af næste uge," siger Jens-Jørgen Krogh, pressechef for fagforeningen FOA, til Newspaq.
Det vækker vrede hos svindlernes kollegaer. Seks hjemmehjælpere og en teamleder fra Håndværkerhaven har ifølge tv2 holdt møde med FOA for få dem til at stoppe med at beskytte dem. De mener, at FOA forsvarer de pågældende hjemmehjælpere i stedet for at gøre én ting: ekskludere dem.
Men det afviser pressechef Jens Jørgen Krogh på det kraftigste ifølge tv2, da "alle medlemmer har ret til hjælp fra deres fagforening".