Det er godt, at sparede midler fra flygtningehjælpen skal anvendes i nærområderne. Og det er godt, at regeringen vil værne om det globale fællesskab.
Men der er brug for flere midler, så basale behov kan sikres til verdens mest udsatte flygtninge.
Og Danmark skal passe på med at samarbejde med lande som Tyrkiet og Libyen, hvor der er problemer med menneskerettigheder.
Det er nogle af meldingerne fra Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp, efter at regeringen onsdag præsenterede sin nye udenrigs- og sikkerhedsstrategi.
- Jeg er helt enig i, at de sparede midler fra flygtningemodtagelsen skal anvendes i nærområderne, siger generalsekretæren i Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl, i en skriftlig kommentar.
- Når jeg læser udkastet, er det dog ret tvetydigt, hvilke nærområder regeringen egentlig taler om. For Røde Kors er det vigtigt, at vi skal satse på de allermest udsatte.
- De har det mest akutte behov for hjælp, og hjælpen til disse grupper er også afgørende for at stoppe de sekundære flygtningestrømme, siger Anders Ladekarl og bruger Syrien, Sydsudan og Yemen som eksempel:
- Alene i Syrien, Sydsudan og Yemen er der lige nu cirka 11 millioner internt fordrevne, der kæmper for at brødføde sig selv og deres børn.
- Det er ikke realistisk at ville fastholde flygtninge i og omkring de kriseramte lande, hvis der ikke er midler til mad og den mest basale sundhedshjælp. Det er der ikke i dag.
Folkekirkens Nødhjælp kalder det positivt, at regeringen understreger, at Danmark vil det globale fællesskab. Og at fundamentale rettigheder overholdes verden over.
Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen minder dog regeringen om selv at huske menneskerettighederne.
Regeringen har peget på migration til Europa som en hovedudfordring de kommende år. Det skal gøres sværere at komme til Europa.
Sidstnævnte skal blandt andet ske ved et øget samarbejde med lande som Tyrkiet og Libyen. Og her kommer problemet, mener hun.
- Vi skal tænke os meget grundigt om, når vi samarbejder med lande, der har store udfordringer med netop de rettigheder, som vi siger, at vi vil kæmpe for.
- Vi kan ikke på den ene side bede verdens fattigste lande om at overholde rettigheder, og så samtidig selv se bort fra dem, når vi mener, det er i vores interesse, siger Birgitte Qvist-Sørensen i en skriftlig kommentar.
/ritzau/