Når meningsdannere, politikere og politisk interesserede danskere hver sommer sætter hinanden i stævne i Allinge på Bornholm, så er det først og fremmest for at fremme den demokratiske debat.
Men også økonomien på Bornholm, er blevet styrket af det årlige Folkemøde, skriver Politiken tirsdag.
Den årlige invasion af politikere, organisationer, meningsdannere, turister og medier har været med til at forvandle klippeøen fra et økonomisk udkantsområde til en sand vækstmaskine.
Siden finanskrisen slap sit tag i de danske landsdele, har Bornholm haft den ubetinget største økonomiske vækst per indbygger. Og ikke nok med det.
Nye tal viser, at solskinsøen også placerer sig i landsdelenes superliga, når det gælder evnen til at skabe nye arbejdspladser. Ledigheden er historisk lav, og flere virksomheder vælger at slå sig ned på øen.
Ifølge en ny opgørelse, der offentliggøres i dag i Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum, har bornholmerne i perioden fra 2008 til 2015 præsteret en økonomisk vækst i bnp per indbygger på hele 10,7 procent.
Det er en suveræn rekord i Danmark i en periode, hvor der ellers på landsplan har været et samlet fald i væksten.
Samtidig er det omsider lykkedes Bornholm at vende statistikken, så der nu er flere tilflyttere end fraflyttere.
- Bornholm har formået at klare sig rigtig godt de seneste år. Jeg tor, at det blandt andet skyldes, at øen har været god til at brande sig som andet end et udkantsområde, det er synd for, siger Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Udviklingen glæder borgmesteren i Bornholms Regionskommune, Winni Grosbøll (S), der selv peger på et par gode turistsæsoner, hvor især Folkemødet har slået igennem på den bornholmske velstand.
- Det arrangement er sat i verden for at fremme demokrati. Men det er jo også et lokalt forsøg på at sige, at her på Bornholm har vi altså rammerne til noget helt særligt.
/ritzau/