Det er kærlighed. For første gang nogensinde føler den danske model og fotograf Helena Christiansen, at hun er i et forhold med en mand, som har rørt noget dybt i hende.
Manden, der har rørt Helenas indre, er forsanger i bandet Interpol, Paul Banks. Han er 10 år yngre end den 40-årige danske model, men alder har ingen betydning i kærlighed.
"Jeg har overgivet mig, fordi jeg respekterer hans intelligens," siger den smukke dansker til London Evening Standard.
Parret mødte hinanden gennem fælles venner, og det stod hurtigt klart, at de havde noget specielt sammen.
Helena, som ellers har dannet par med andre højt respekterede kunstnere, var ikke i tvivl om, at Paul Banks var noget specielt for hende.
"Han trykker på nogle knapper indeni mig, som jeg ikke anede eksisterede," fortæller den forelskede model.