Den danske model Helena Christensen, 41, hat ikke noget at klage over. I hvert fald ikke sin alder, som hun slet ikke frygter.
"Jeg havde overhovedet ingen betænkeligheder ved at blive 40. Jeg vil leve, til jeg bliver 120. Det er dér, jeg vil begynde at bekymre mig om min alder," siger hun i et stort interview med engelske The Mirror.
Men for at beholde det smukke ydre, kan hun ikke bare læne sig tilbage. Hun ved, at hun skal knokle lidt hårdere for at bevare sin smukke krop.
"Tingene har ændret sig, og jeg er nødt til at træne meget. Det gjorde jeg ikke, da jeg var ung," siger hun.
"Jeg har aldrig haft megen fokus på min krop. Det var kun i mine tidlige teenageår, at jeg kæmpede med det. Det var bare de sædvanlige ting omkring af være meget tynd og blive meget høj meget hurtig. Det var mine sværeste år. Igennem hele mit liv har jeg haft andre ting at at bekymre mig om," siger den smukke model.