Nigerias præsident hedder stadig Goodluck Jonathan.
Det står her til morgen klart, selvom alle stemmerne endnu ikke er talt op i Afrikas folkerigeste nation.
Men Jonathans modstander Muhammadu Buhari er da heller ikke helt tilfreds med valgresultatet. Hans lejr peger på mistænkeligt høj valgdeltagelse i nogle distrikter.
Internatinoale valgobservatører melder dog om det mest fair valg siden 1999 i landet, der ellers er hårdt plaget af korruption.
Optællingen er stadig i gang, men Goodluck Jonathans føring er så stor, at der ikke er spænding om udfaldet.
Mange iagttagere frygtede op til valget, at den mangeårig konflikt i landets nordlige del, hvor muslimer og kristne igen og igen støder sammen, kunne have forstyrret stemmeafgivningen. Men det ser altså ikke ud til at være sket.
Kilde: BBC.