I gennemsnit venter de handikappede 1.074 dage på en plads, og i øjeblikket venter 154 handikappede københavnere på, at en anden beboer flytter eller dør.
Det forarger Sytter Kristensen, der er formand for de udviklingshæmmedes forening LEV.
"Det kan jo ikke komme bag på kommunerne, at de her personer eksisterer og har behov for et sted at bo, når de fylder 18 år. De udviklingshæmmede er jo i systemet, fra de bliver født," siger hun til Berlingske Tidende.
Direktør i Socialforvaltningen, Jens Elmelund, erkender, at Københavns Kommune ikke lever op til dens forpligtelser.
"Vi lever ikke op til den fornemste forpligtelse i loven om, at vi inden for en rimelig tidsramme skal tilbyde det mest optimale tilbud til borgerne. Vi bruger rigtig mange penge på midlertidige foranstaltninger, fordi vi ikke har kunnet følge med den stigende efterspørgsel på området," siger han.