FCK skal især holde øje med én spiller, når københavnerne i aften besøger Hannover 96 i Europa League. Navnet er Mohammed Abdellaoue, og han har scoret seks af Hannovers 11 mål i Bundesligaen i denne sæson.
Senest scorede han hattrick, da Hannover 96 hjemme slog Werder Bremen med 3-2 den 2. oktober. Det skete på den hjemmebane, som har udviklet sig til en uindtagelig fæstning for Hannover 96, der endnu ikke har tabt på banen i Bundesligaen i denne sæson.
Måske kan Mathias Zanka Jørgensen hjælpe, selvom han ikke kan komme på banen for FCK i aften. Han spillede nemlig sammen med Daniel Agger over for Mohammed Abdellaoue, da Danmark mødte Norge på Ullevål i marts. Her fik Abdellaoue ikke mange ben til jorden.
FCK kommer oven på det, man kan kalde en lille formkrise for de forvente danske mestre. FC København har ikke vundet i tre kampe, og det kræver derfor et toptunet dansk hold at få point med fra Hannover i aften.
Assistentræner Johan Lange har da også en plan, for at få stækket vingerne på den tyske ørn.
"Det er et hold, der har en god organisation, der er ekstremt gode på kontra og som er meget gode på kontra. Det har en meget tydelig spillestil, så vi ved præcis hvad vi skal gøre," siger Johan Lange til FC Københavns hjemmeside.
Kampen spille klokken 21.05.