Europa League-finalen i Dublin 18. maj bliver et ret portugisisk anlæggende. Det stod klart i aftes dag FC Porto og SC Braga spillede sig videre til den sidste kamp i turneringen.
Inden det sidste af to opgør var det forholdsvis sandsynligt, at FC Porto skulle spille finale. Portugiserne havde sejret 5-1 ude over Villarreal, og kunne juble selvom det torsdag aften blev til et nederlag på 2-3.
I den anden semifinale, som var et ret portugisisk opgør mellem Benfica og SC Braga, var alt åbent.
De to hold havde spillet et tæt første opgør, som Benfica havde vundet med 2-1 på hjemmebane. Torsdag aften var det dog Braga, som kunne juble, da de med en 1-0-sejr spillede sig videre i finalen på reglen om udebanemål.
Nu venter så en ren portugisisk finale, og det betyder noget ganske særligt i landet på kanten af Atlanterhavet.
"Det er en stor glæde for alle spillere og fans fra de to hold. Vi lavede historie," siger Bragas forsvarsspiller Filho til fodboldmagasinet A Bola.
Det er Bragas første europæiske finale, mens FC Porto blandt andet har vundet Champions League i 2004.
Kilde: A Bola