Jobcenteret er bemandet med dygtige og engagerede medarbejdere. Sådan lød budskabet fra to direktører i Københavns Kommunes Beskæftigelsesforvaltning, hvor de afviste den kritik af jobcentrene, som deres egne medarbejdere for nyligt har rejst.
Men de to direktører sidder alt for langt oppe i systemet til at have kendskab til, hvordan hverdagen på jobcentrene er. De burde lytte noget mere til deres medarbejdere.
Det skriver Sakse Ravnskov Andersen, der er boligrådgiver i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Socialpædagoger, i en kommentar til Information.
Til Avisen.dk uddyber han, at de to direktører kunne have godt af en uges praktik i jobcentrene.
- Jeg ville ønske, at de to direktører kom med en medarbejder i jobcenteret på arbejde i en uge. Så ville de kunne se, hvor kort forberedelsestid de har og have mulighed for personligt at møde nogle af borgerne og høre deres fortællinger, siger Sakse Ravnskov Andersen.
Han undrer sig over, hvordan direktørerne så skråsikkert formår at feje essentielle dele af den omfattende kritik væk.
Fire ugers kursus er ikke en uddannelse
I en artikel i Information kritiserer socialrådgiver Puk Sabber socialrådgiverne på Lærkevej for at være "fumlende skrivebordssoldater" uden relevant uddannelse til at hjælpe borgerne godt nok.
Til det svarer direktørerne, at faktum er, at Københavns Kommune som den første i landet har skabt en jobkonsulentuddannelse.
Men en fire ugers uddannelse klæder ikke de ansatte godt nok på til at være gode sagsbehandlere. Der mangler grundlæggende viden omkring samtaleteknikker, pædagogik og forståelse for den kognitive udvikling, påpeger Sakse Ravnskov Andersen.
- Det er ignorant at forestille sig, at man på et fire ugers kursus kan lære en akademiker de færdigheder, som en socialrådgiver bruger tre år på at lære.
Intet nyt i at toppen ikke anerkender kritik
Han stiller sig også undrende over for de tal, som direktørerne lægger frem i artiklen. I et samlet opråb fra socialrådgivere på Lærkevej, kritiserer de, at de hver især har siddet med ansvaret for omkring 180-220 borgere på kontanthjælp, når anbefalingen lyder på 40 til 55.
Men ifølge de to direktører sidder sagsbehandlerne med 90 sager per mand. Under halvdelen af hvad medarbejderne selv angiver.
- Statistik er så taknemmeligt, fordi man selv kan designe sit gennemsnit afhængigt af, hvad man lige vælger at tage med. Men det kan stadig undre mig, at de ikke synes 90 sager pr. mand er problematisk. Det er som om, at kritikken preller fuldstændigt af, siger Sakse Ravnskov Andersen.
Der er dog ikke noget nyt i, at dem i toppen ikke vil anerkende medarbejdernes kritik, bemærker Sakse Ravnskov Andersen.
- Man ser det samme i psykiatrien, hvor de ansatte protesterer over sikkerheden, og så kommer forvaltningsfolkene ud og siger, at sikkerheden fejler ikke noget, men så ender det alligevel med et påbud fra arbejdstilsynet, siger Sakse Ravnskov Andersen.
Men selvom de to direktørers reaktion ikke overrasker ham, ærgrer han sig stadig.
- Det er voldsomt at opleve en borgmester (Anne Mee Allerslev, red.) og direktører som stort set ikke vil anerkende noget af kritikken og udføre en eller anden form for selvransagelse - på trods af utallige historier og demonstrationer fra medarbejderne og borgerne.
- Hvor stor skal mængden af historier være, før at man kigger lidt ind og siger, at der måske er noget om snakken?