Et loft, over hvor mange der må komme i gymnasiet, tager ikke de unges ønsker alvorligt. Samtidig afskærer det mange unge fra nå at finde ud af, hvad de egentlig ønsker at være.
Det mener Birgitte Vedersø, der er formand for rektorforeningen, Danske Gymnasier.
Dansk Metal og flere andre fagforbund mener, at der skal optages 3000 færre elever årligt på gymnasierne for at få flere på de faglige uddannelser og hurtigere ud på et arbejdsmarked, der har brug for dem.
- Forslaget bunder i kommende mangel på faglært arbejdskraft. Men der bliver også på grund af mindre ungdomsårgange mangel på lærere, sygeplejersker, læger, ingeniører og it-folk, som kræver en studentereksamen, siger Birgitte Vedersø.
Hun advarer mod at se det som et nulsumsspil i stedet for, at unge også kan tage en faglig uddannelse efter gymnasiet.
- Vi ved, at har de en gymnasieuddannelse oveni en faglig uddannelse, så kommer de hurtigere i arbejde og får en højere startløn.
- Hvorimod hvis man lægger loft på og frasortere dem på karakterer, så har det en kæmpestor social slagside, og det synes jeg ikke, Danmark står sig godt ved, siger hun.
Lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet, Dion Rüsselbæk Hansen fra Syddansk Universitet, kalder forslaget fra Dansk Metal dårligt.
- Det er et fattigt samfund at tænke på sådan et uddannelsesloft. Vi er som samfund alle sammen beriget af, at folk uddanner sig så meget som muligt, siger han.
Han minder om, at mange af nutidens unge skal være rigtigt mange år på arbejdsmarkedet.
- Det er for tidligt at bede unge om at træffe deres endelige valg så hurtigt. De får desuden få vigtig viden i gymnasiet, som de tager med sig til andre erhverv, som med fordel også kan udvikle sig ved at få nogle andre måder at tænke på bragt ind, siger han.
Hvis regeringen indfører et sådant loft, vil det ifølge Dansk Metal føre til, at der kommer mere faglært arbejdskraft, og at færre nyuddannede med lange uddannelser går arbejdsløse plus bane vej for tidligere pension til nedslidte.
/ritzau/