Det er både helt forrykt og dybt forfærdeligt, at regeringen fastholder fremtidige adgangskrav til gymnasiet, når den er bevidst om, at der er en slagside.
Det mener Jens Philip Yazdani, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
- Det rammer særligt unge gymnasiefremmede elever og unge, som har en anden etnisk baggrund, siger han.
Det undrer særligt formanden, at det sker, når regeringen har en ambition om, at parallelsamfundene skal væk.
- Så holder de stadig fast i karakterkrav, der er med til at opretholde dem ved at ekskludere unge med indvandrerbaggrund, som kan og vil, ved at inddrage deres adgang til gymnasiet og slukke deres drømme, siger Yazdani.
Ifølge en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka vil de nye krav, der bliver indført i 2019, især ramme elever fra ghettoområder hårdt.
Det skriver Politiken.
Skal elever i fremtiden søge ind på en gymnasial uddannelse, kræver det et vist gennemsnit i både standpunktskarakterer og til eksamen.
Men undersøgelsen viser, at hver femte elev fra ghettoen ikke opfylder de fremtidige krav.
Til trods for det læser 64 procent af denne gruppe af studerende alligevel videre på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, skriver avisen.
Analysen viser altså et billede af en gruppe elever, der, selv om de har fået lavere karakterer i folkeskolen, bliver skolemodne i gymnasiet.
For at få adgang skal elever have over fem i gennemsnit i 8. og 9. klasse og mindst et gennemsnit på tre ved afgangsprøverne. Det er, hvis man vil ind på en treårig gymnasial uddannelse.
For HF gælder det, at standpunktskaraktererne skal være på fire.
Ifølge undersøgelsen vil det betyde, at et gennemsnit på 50 ghetto-elever per årgang ikke kan blive optaget direkte på et gymnasium, men trods det tager en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
- Vi frygter også, at de unge, som bliver forment adgang til gymnasiet, ikke kommer til at tage en erhvervsuddannelse, som ambitionen er.
- Men at de i stedet ender med at falde helt ud, fordi de får endnu et nederlag, siger Yazdani.
Han mener, at man i stedet burde fokusere på de unge, der slet ikke får en uddannelse.
/ritzau/