Administration 

Guide om lædersofaer: 4 fantastiske sofaer i læder

Indeholder sponsorerede links

Den kære lædersofa er ikke bare en gammel, men også en populær kending. I mange årtier har vi kunne købe sofaer i læder, og det er en mulighed, som rigtig mange af os har benyttet os af. Du er måske også begyndt at overveje, om din næste sofa skal være en lædersofa. Det er fornuftigt at overveje, da der trods alt er mange fordele ved lædersofaer.

Er du overbevist om, at en sofa i læder er det helt rigtige for dig, men ved du endnu ikke, hvilken sofa du vil investere i, så lad os have fornøjelsen af at inspirere dig. Vi er sikre på, at der findes en lædersofa efter din personlige smag.

Lædersofaer for enhver smag

Ja, vi kan lige så godt understrege det en gang for alle; der findes lædersofaer for enhver smag.

Hvad end det er en lille lædersofa i et enkelt design eller en stor lædersofa med chaiselong og flotte detaljer, du er på udkig efter, så kan du få indfriet dine ønsker.

I denne guide vil vi fremhæve nogle af de sofaer i læder, der er størst efterspørgsel på lige nu. Sofaerne har ikke kun det fællestræk, at de er betrukket med læder, men også, at de byder på høj ergonomi, god slidstyrke og forskellige praktiske egenskaber.

Fortsætter du læsningen, så vil du stifte bekendtskab med nogle skønne lædersofaer, der med al sandsynlighed vil passe glimrende ind i din stue og dit hjem. Finder du ikke den ønskede lædersofa blandt de udvalgte, så kan du glæde dig over, at der findes mange andre lækre sofaer på det danske sofamarked.

Stor hjørnesofa i læder med open-end

Stor hjørnesofa i læder med open-end
Klik her for at se flere billeder

Her har du mulighed for at få fingrene i en stor hjørnesofa med ægte læder. Du bestemmer selv, om du vil have sofaen i sort eller brun. Angiv blot den ønskede farve ved bestilling. Her vil du også blive spurgt om, hvorvidt sofaen skal være venstrevendt eller højrevendt.

Med denne lædersofa med chaiselong er der ingen fare for, at der ikke er plads til hele familien. Det er nemlig en stor sofa med mange moduler. Du kan i øvrigt glæde dig over, at sofaen fylder mindre end andre hjørnesofaer, da den byder på open-end i den ene side.

Hvad angår kvaliteten og slidstyrken, så er det bl.a. værd at bemærke, at samtlige slidflader byder på semianilin læder. Læderet er behandlet på en sådan måde, at læderets blødhed bibeholdes, og vedligeholdelsen minimeres. Grundet det store fokus på at styrke slidfladerne er der udsigt til, at lædersofaen kan holde til mange års brug.

Hynderne i sofaerne er lavet af PU-skum, der leverer både holdbarhed, stabilitet og fleksibilitet. Sofaen er ikke lige så blød og flydeagtig som andre sofaer, men siddekomforten fejler bestemt ikke noget. Med sofaens siddehøjde på 45 cm. sidder man relativt højt, hvilket ligeledes kan være et plus i manges bog.

Omtalte hjørnesofa i læder leveres i øvrigt med sølvfarvede ben med en højde på 14,5 cm.

Specifikationer:

  • Mål: Find målene på produktsiden
  • Siddehøjde: 45 cm.
  • Martindale: Ukendt (sigende for slidstyrken) 

3-personers lædersofa i sort eller rød

3-personers lædersofa i rød
Klik her for at se flere billeder

Lyder en 3-personers sofa med det blødeste og lækreste læderbetræk som sød musik i dine ører, så bør du ikke afskrive denne sofa som din nye sofa. Det er nemlig en yderst veldesignet og veludviklet sofa, der ikke kun findes i klassisk sort, men også i rød. Er du ikke bange for at sætte kulør på hverdagen og indretningen, så kunne en rød lædersofa måske være et godt valg for dig.

Med denne lædersofa er du garanteret komfort og ergonomi for alle pengene. Den høje siddekomfort er sikret gennem de ergonomiske siddepuder, der indeholder bløde dun og formstabile silikonefibre. Siddepuderne holder ikke blot formen, men er også bløde og behagelige at sidde på. Ligeledes er rygpuderne yderst bløde og komfortable.

Rent stilmæssigt byder sofaen lidt utraditionelt på både bløde og skarpe linjer. De skarpe linjer ses i selve rammen og sofabenene, mens sidde- og rygpuderne udgør de bløde linjer. Denne kontrast er med til at gøre denne lædersofa til et unikt og spændende valg.

De kvadratiske ben i det sorte, slanke design er med til at sætte prikken over i’et. Som et ekstra plus er sofaen håndlavet i Europa. Hvad mere kan du ønske dig i en lædersofa?

Specifikationer:

  • Mål: Find målene på produktsiden
  • Siddehøjde: 45 cm.
  • Martindale: Ukendt (sigende for slidstyrken) 

Skøn familiesofa med hovedstøtte og chaiselong

familiesofa med hovedstøtte og chaiselong
Klik her for at se flere billeder

Denne lædersofa er henvendt til dig, der på vegne af din familie leder efter en rummelig, eksklusiv og praktisk sofa. Med detaljer som hovedstøtte og chaiselong er du sikret luksus og forkælelse ud over det sædvanlige. Der er i hvert fald alle muligheder for både at ligge og sidde godt, når der efter en lang dag endelig er tid til at slappe af på sofaen.

Udvalgte lædersofa har i det store hele et meget klassisk look. Dog er der nogle få ting, der får sofaen til at skille sig ud fra andre lædersofaer. Det gælder bl.a. de dobbelte siddepuder, der ikke kun giver en højere siddehøjde og mere komfort, men også giver et elegant look.

I skrivende stund finder du kun sofaen i én farve – sort. Til gengæld fås sofaen i både en venstrevendt udgave og en højrevendt udgave.

Grundet sofaens stilfulde og enkle look er det nemt at style den med både puder og tæpper. Langt de fleste elementer og farver passer nemlig til en sort lædersofa som denne. Derfor er en lædersofa i sort som hovedregel et sikkert valg.

Specifikationer:

  • Mål: Find målene på produktsiden
  • Siddehøjde: 45 cm.
  • Martindale: Ukendt (sigende for slidstyrken) 

Praktisk lædersofa til parret

Praktisk 2-parsoners lædersofa til parret
Klik her for at se flere billeder

Lædersofaer kan være store og herskabelige, men der findes naturligvis også mindre, intime lædersofaer. Blandt de mindre sofaer i læder er det bl.a. værd at rette sin opmærksomhed mod denne 2-personers sofa, der findes i henholdsvis brunt og sort læder.

Den håndlavede lædersofa har mange lækre detaljer. Det gælder bl.a. de dobbelte siddepuder og de elegante ben i krom. I dette tilfælde må man sige, at læder og krom komplimenterer hinanden ganske glimrende. Benene måler i øvrigt 14,5 cm. i højden.

Selve læderbetrækket er både slidstærkt og yderst rengøringsvenligt. Det betyder, at du får en lædersofa, der er let at rengøre, og som ved korrekt brug og vedligeholdelse vil kunne holde i mange år. Alle slidfladerne på denne sofa er beklædt med modstandsdygtigt læder, så det er ikke en sofa, man bare lige slider op.

Derudover kan du glæde dig til at sætte dig til rette i de bløde, ergonomiske og formstabile ryg- og siddepuder.

Pga. sofaens beskedne og kompakte størrelse vil modellen hovedsageligt være tilegnet enlige og par. Den er nemlig bedst egnet til to siddende personer.

Specifikationer:

  • · Mål: Find målene på produktsiden
  • · Siddehøjde: 45 cm.
  • · Martindale: Ukendt (sigende for slidstyrken)

En sofa i læder byder på mange fordele

Selvom det er svært at komme udenom, at lædersofaer er yderst populære og eftertragtede, så er det ingen hemmelighed, at ikke alle er til sofaer i læder. Ligesom det gør sig gældende for mange andre sofatyper, så deler lædersofaer vandene. Der findes både danskere, der til hver en tid ville vælge en lædersofa, mens andre slet ikke kunne drømme om at købe en sofa i læder.

Det er heldigvis tilladt at have sin egen mening og holdning, hvorfor du naturligvis bare skal gå efter den sofa, der matcher dine ønsker, hvad end den er betrukket med læder, velour eller noget helt tredje. Dog skal det samtidig understreges, at der er mange fordele ved lædersofaer. Mere om dette herunder:

  1. De findes i mange stilarter – Det vil sandsynligvis overraske dig, hvor mange forskellige lædersofaer der findes, og hvor mange forskellige stilarter disse repræsenterer. Du har helt sikkert stødt på de klassiske lædersofaer, men der findes også masser af minimalistiske og rustikke sofaer i læder. For tiden er det især de minimalistiske sofaer, med lige linjer og naturlige farvetoner, der løber med størstedelen af opmærksomheden. En lædersofa er dog ikke kun for dig, der kører den minimalistiske stil.

  2. Rengøringen kan typisk klares med en fugtig klud – Der findes næppe en mere rengøringsvenlig sofa end lædersofaen. Langt de fleste lædersofaer kan nemlig rengøres med noget så simpelt som en klud – og gerne en fugtig en af slagsen. Den lette rengøring hænger sammen med, at læder ikke er absorberbart, hvorfor det er legende let at fjerne både støv, snavs og væske. Derudover kan du et par gange om året benytte dig af såkaldt læderrengøring, der kan være med til at sikre en fortsat flot og naturlig glans.

  3. De er i mange tilfælde tidløse – Det er ikke til at sige, hvordan sofamoden ser ud, når vi taler 2030 eller 2040. Det er dog utænkeligt, at lædersofaer ikke vil eksistere til den tid. Lædersofaer er i mange tilfælde tidløse og vil derfor være en god langsigtet investering. Derfor betaler det sig at købe en trendy lædersofa i høj kvalitet.

Skab ekstra komfort i lædersofaen med nakkestøtte og chaiselong

En lædersofa byder i sig selv på masser af komfort og afslapning. Dermed ikke sagt, at man ikke kan øge komforten yderligere. Der er først og fremmest mulighed for at købe nogle lækre puder med ergonomiske egenskaber, ligesom tæpper, der kan holde dig varm og komfortabel, også vil være værd at investere i. Lige så oplagt er det dog at udstyre sofaen med nakkestøtte, så man kan hvile hovedet og nakken.

Chaiselong – Skal din kommende lædersofa ikke bare være en traditionel siddesofa, men skal der også være mulighed for at ligge ned, så bør du gå efter en lædersofa med chaiselong. Så kan du nemlig ligge dig godt til rette og få hvilet benene. Skal der være plads til både dig og din bedre halvdel, så sørg for, at sofaens chaiselong er stor nok til jer begge. Alternativt kan det være en god idé at købe en lædersofa med chaiselong i begge sider.

Nakkestøtte – Nogle lædersofaer kommer som standard med nakkestøtte, mens man andre gange skal købe det som tilbehør. Netop nakkestøtte er tilbehør, der virkelig kan løfte komforten, hvorfor det kan være et godt køb.

Er der ulemper ved en lædersofa?

Der er som bekendt mange gode grunde til at vælge en sofa i læder, men lædersofaer kan faktisk også have visse ulemper. Det er sandsynligvis ulemper, du kan leve med, men det er alligevel en god idé at være opmærksom på disse. Læs om nogle af ulemperne herunder:

  1. Læder holder ikke på varmen – En af de mindre positive sider ved lædersofaer er, at de ikke er i stand til at holde på varmen. Lædersofaen kan ofte føles kold om vinteren og varm om sommeren. Det mærkes især ved direkte hudkontakt med læderet. Det er noget, man lige skal vænne sig til, hvis man ikke tidligere har haft en lædersofa.

  2. Prisen kan være høj – Som udgangspunkt er en sofa i ægte læder ikke billig. Læder er nemlig et eksklusivt materiale, hvorfor du skal forberede dig på at investere en vis sum penge, hvis du vælger at gå med en lædersofa. Der er dog også mulighed for at købe en billigere sofa i syntetisk læder, der dog sjældent vil præstere den samme lange levetid og lige så eksklusive udtryk som en ægte lædersofa.

Pas ekstra godt på din lædersofa med disse råd

Du har sandsynligvis købt en lædersofa med en idé om at beholde den i mange år. Derfor bør det også være i din interesse at passe så godt på den som overhovedet muligt. Som du allerede har læst, så er det let at rengøre lædersofaen, men hvad kan man ellers gøre for at maksimere sofaens levetid? Det vil vi gerne komme med nogle gode bud på. Læs mere nedenfor:

  1. Forebyg falmning og udtørring med læderpleje – Ved hjælp af læderpleje er der rig mulighed for at forebygge både falmning og udtørring. Ønsker du at pleje læderet så godt som muligt, så kan du evt. købe et læderplejesæt, der typisk består af både svampe, lædercreme og læderrens. Så har du alt, hvad du skal bruge, for at pleje din sofa i læder.

  2. Brug aldrig stærke rengøringsmidler – Selvom du har en forestilling om, at det med stærke rengøringsmidler er muligt at fjerne selv de mest genstridige pletter fra dine møbler, så bør du ikke bruge disse rengøringsmidler til behandling af din lædersofa. Midlerne vil nemlig ofte gøre mere skade end gavn.

  3. Støvsug forsigtigt med en blød børste – En lædersofa kan naturligvis støvsuges på stort set samme måde som de fleste andre sofaer. For at passe godt på sofaen bør du støvsuge ved lav kraft og gerne bruge en meget blød børste til formålet.

Avisen guider dig ikke kun i dit valg af sofaer. Vi hjælper dig også med sammenligning af mobilabonnementer eller til at vælge den bedste seng for dig. Eller måske trænger du til et gratis salgstjek af din bolig eller til at renovere dit hus med besparende boligforbedringer.