Sondemad, lys- og lungebehandling. Det er, hvad mange for tidligt fødte må igennem, før de kan klare livet på lige vilkår med fuldbårne børn. Men mange for tidligt fødte klarer skærene og kommer med deres forældre hjem.

Alligevel mener mere end hver anden gravide kvinde, at det er i orden at få en abort helt frem til 24. graviditetsuge mod de 12 uger, der gælder i dag.
Det viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, som omfatter 2500 gravide.
»Den holdning hang ikke sammen med, om fosteret var sygt eller handicappet. Det var helt generelt, at moderen selv skulle kunne bestemme, hvad der skulle til for at få en abort,« siger forsker i Center for Folkesundhed, Louise Nordvig, der står bag rapporten.

Lå i respirator

Laila Petersen, der havde termin 1. juli, fødte sin datter Malou allerede i 25. graviditetsuge, den 19. marts.
Hun mener, at kvindernes holdning ville være anderledes, hvis de havde set børn, der er født på det tidspunkt.
»De er små. Men de er der, og de har styr på mange ting. Malou var rød og gennemsigtig, og hendes lunger var ikke færdigudviklede, så hun har ligget i respirator og fået ilt,« fortæller Laila Petersen. De første to måneder tilbragte familien på Rigs -hopitalets neonatalafsnit og de næste to på Roskilde Sygehus. Den tid var hård.
»Der var nogle børn, der havde det virkelig dårligt, og nogle døde. Men når man kommer hjem med sådan en guldklump, kan man slet ikke forstå, at folk vil tillade aborter på det tidspunkt,« siger Laila Petersen.

Accepterer andre

Mens det står helt klart, at kvinderne ville have abortgrænsen hævet, er det straks sværere at svare på, hvor langt de selv vil gå med barnet, før de vil have en abort.
»De accepterer, hvis andre vil have en sen abort. Men de fleste vil ikke selv have det foretaget. Så skulle barnet være meget hjerneskadet eller stå uden udsigt til en ordentlig fremtid,« siger Louise Nordvig.

Men hvad der gør en ordentlig fremtid, er åbenbart også et spørgsmål om fortolkning.
»Nogle sagde, at det var i orden med en sen abort, hvis der manglede nogle fingre eller tæer. Men for de fleste skal der meget til,« siger Louise Nordvig.

Kender tendensen

Gorm Greisen, professor i pædiatri og overlæge på Rigshospitalets neonatalafsnit, kender til andre undersøgelser med samme tendens.
»Det er på en måde meget tiltalende, at man synes, at det er den enkeltes samvittighed, der afgør det,« siger Gorm Greisel, der ligesom Laila Petersen mener, at folk generelt ikke ved, hvor stort et barn fra 24. graviditetsuge er.
»De fleste, der ser sådan et barn, bliver overraskede over, at det er et helt barn, som er meget lille selvfølgelig,« siger han.

Hvordan børn, der er født for tidligt, klarer sig, varierer meget.
Omtrent 50 procent af de helt små overlever ikke. 20-25 procent får et handicap.
»I de bedste tilfælde skal barnet ikke have ret meget hjælp. Det skal tit have ekstra ilt, hjælp med at spise og lysbehandlinger mod gulsot. Andre skal have intensiv behandling,« siger Gorm Greisen.

Mærker ikke til det

Laila Petersens lille Malou, som på papiret er ni måneder gammel, men kun burde være fem, fik god og intensiv behandling på Rigshospitalet, hvor hun fik ilt, blod, sondemad, morfin og saltvand.
»Vi mærker ikke noget til, at hun er født for tidligt. Hun har ikke samme immunforsvar som andre børn, og hendes lunger er lidt svage, som hvis hun havde astma,« siger Laila Petersen.

Endnu ved famlien ikke, om Malou senere vil blive ramt af nogle senskadefølger ? at hun for eksempel får indlæringsvanskeligheder.
»Men det er ingenting i forhold til, at jeg, da fødslen gik i gang, lå i en ambulance med politiescorte til Rigshospitalet og tænkte ?jeg bliver ikke mor. Og hvis jeg gør, bliver det til en multihandicappet?« fortæller Laila Petersen nybagt mor til lille Malou.