Den 20-årige Briton Samantha Orobator skal senere i dag for retten i Laos. Dermed er der snart håb for, at den britiske kvinde kan blive udleveret til sit hjemland.
Orobator har siddet fængslet siden august sidste år, anklaget for at forsøge at smugle narko, men er under mystiske omstændigheder blevet gravid i fængslet.
Siden fængslingen i august har myndighederne arbejdet for at få Briton Samantha Orobator udleveret til Storbritannien, men uden held.
Den kamp er nu intensiveret, da hun i mellemtiden er blevet gravid. Det skriver BBC.
Briton Samantha Orobators mor siger, at hendes datter er blevet voldtaget af en vagt i fængslet, men de lokale myndigheder mener, at den unge kvinde har insemineret sig selv med sperm fra en medfange, for at have større chance for at blive udleveret til Storbritannien.
Det britiske udenrigsministerium siger nu, at det lykkedes dem at få en udleveringsaftale i hus med Laos i sidste måned, men har ikke ønsket at offentliggøre detaljer om aftalen.
Laos ønsker at fælde dom over den unge kvinde inden udleveringen kan effektueres.