Martin Baun Christensen og Iben Janowski må hoppe i jakkesæt, brudekjole og slør igen. Et år efter, at de blev gift.
Det unge par fra Kolding skal have taget deres brudebilleder om. De endte nemlig med ikke at få et eneste brugbart billede fra brylluppet, selvom de havde hyret en fotograf.
"De fleste billeder var så pilskæve, at man blev søsyg af at kigge på dem. Vi blev simpelthen så kede af det, for det er jo en speciel dag, som man ikke bare kan gøre om," fortæller Martin Baun Christensen.
Mange gifteglade danskere vælger den professionelle fotograf fra til fordel for en billig amatørfotograf eller en onkel med et digitalkamera. Det fortæller blandt andre brancheorganisationen for professionelle fotografer, Dansk Fotografisk Forening.
Ofte kan kunderne ikke engang gennemskue, om fotografen er professionel eller ej. 'Fotograf' er ikke en beskyttet titel, og mange privatkunder ved ikke, hvad en fotograf normalt koster.
For billigt til at være sandt?
28-årige Martin Baun Christensen og hans fire år yngre brud, Iben Janowski, troede, at de havde hyret en professionel. Prisen på 5.000 kroner for at følge dem på bryllupsdagen fra middag til sent aften fik ikke alarmklokkerne til at ringe.
"Vi tænkte virkelig ikke over det. Men set i bakspejlet kan jeg godt se, at det er meget billigt, og at der nok var en grund til det," siger Martin Baun Christensen.
Parret havde fået fotografen anbefalet af en bekendt. Hans hjemmeside så professionel ud, præsenterede nogle pæne billeder, og gav parret indtryk af, at fotografen var professionel.
De hyrede ham, og aftalte at mødes med ham en måned inden den store dag for at planlægge detalgerne.
"Vi var lidt overraskede, da vi fandt ud af, at mødet foregik i hans private lejlighed. Han havde ikke noget studie. Vi trådte ind i en meget rodet lejlighed, hvor man nærmest fik nullermænd op mellem tæerne, og fotografen virkede stammende og usikker. Det virkede alt i alt meget uprofessionelt," fortæller Martin Baun Christensen.
"På det tidspunkt fik vi en dårlig fornemmelse i maven, men vi slog det hen med, at det nok bare var nerver i forbindelse med brylluppet. Vi kunne heller ikke overskue at skulle ud og søge efter en ny fotograf på det tidspunkt."
"Kom og hent mig ved toget"
Fotografen havde ikke kørekort, så han ville ankomme med tog og bus til kirken.
Kort før vielsen blev gommen imidlertid ringet op. Fotografen var forsinket, så han kunne ikke nå bussen.
"Han ringede til mig for at høre, om en af vores gæster ikke kunne samle ham op ved toget. Jeg stod ved blomsterhandleren og var ved at hente brudebuket og havde i forvejen tusind ting i hovedet, og så skulle jeg pludselig tage stilling til det også," siger Martin Baun Christensen.
Han endte med at bede fotografen om at tage en taxa. Fotografen mødte op og tog som planlagt billeder i løbet af brylluppet.
"Vi er ikke vant til at blive fotograferet, og ville gerne have haft en, der tog styringen mere. Han sagde ikke noget, og gjorde ikke rigtigt andet end at stå og trykke på knappen. Men vi tænkte ikke så meget over det, for vi havde jo travlt den dag," fortæller Martin Baun Christensen.
Lukkede øjne og toilet-blomst
Vel hjemme fra bryllupsrejse glædede parret sig til at se fotografierne. Det blev dog hurtigt vendt til skuffelse ved synet af de 300 digitale billeder, fotografen havde sendt. På trods af antallet var der ikke et eneste brugbart billede.
Billederne var uredigerede, mørke, skæve og uskarpe. På mange af dem havde folk lukkede øjne. Andre billeder var taget, mens en gæst gik ind foran kameraet og skyggede for motivet.
"Vi undrede os også over, at han havde misset mange af traditionerne, men til gengæld havde fotograferet blomsten på toilettet og en masse billeder af brudepigerne. Vi kæmpede for at finde et billede blandt de 300, som var godt nok til takkekortet," siger Martin Baun Christensen, der dog ikke klagede til fotografen.
"Vi overvejede det, men hvad ville vi få ud af det? Dagen kunne jo ikke gøres om. Det var vores bryllupsdag, og nu havde vi ingen gode minder fra den i form af billeder," fortsætter han.
I stedet har parret fået taget nye billeder hos en professionel bryllupsfotograf et år efter.
Men set i bakspejlet ville Martin Baun Christensen og Iben Janowski ønske, at de havde undersøgt markedet for fotografer bedre og med det samme betalt det, en professionel koster.
"Der er bare så meget at tænke på, når man planlægger et bryllup. Og fotografen burde også have været mere ærlig med, hvor lidt vi fik for pengene, for eksempel at han slet ikke efterbehandlede billederne. Den slags er svært at gennemskue."