Flere ringer ind til Giftlinjen med snurren i hænder og fødder efter massivt indtag af lattergas.
I 2017 modtog Giftlinjen 18 opkald, der omhandlede forgiftning fra lattergas, mens antallet sidste år var fordoblet til 39.
Det viser nye tal, som Giftlinjen har trukket for Berlingske.
Avisen skriver, at linjen har modtaget 22 opkald om indtagelse af lattergas i den første halvdel af 2019.
Og nogle af opkaldene dækker over et massivt indtag af lattergas fra patroner. Det fortæller Dorte Fris Palmqvist, der er overlæge ved Bispebjerg Hospital og ansvarlig for rusmidler ved Giftlinjen.
- Der er personer, der har haft et massivt misbrug gennem længere tid. De tager måske 50, 100 eller 200 lattergaspatroner om dagen gennem flere uger.
- De ringer, fordi de har tegn på nerveskader. Typisk har de snurren i hænder og fødder, nedsat følesans og begyndende hukommelsesbesvær.
- Vi har også haft henvendelser fra behandlende læge, hvor patienten ikke kan stå på benene, siger Dorte Fris Palmqvist til Ritzau.
Lattergassen indtages enten direkte fra de patroner, som man kender fra flødeskumssifoner, eller også bliver indholdet af patroner lukket ud i en ballon, hvorfra det indtages.
Lattergassen, som findes i flødeskumssifoner, er stærkere end den lattergas, som bruges ved behandlinger ved for eksempel tandlægen, da den ikke er blandet med ilt.
Palmqvist forklarer, at lattergas er forbundet med en risiko, fordi det deaktiverer B12-vitamin i kroppen. Det kan give nerveskader og blodmangel.
- Vi har cases, der tyder på, at det er blivende skader, siger hun og tilføjer:
- Risikoen for at få akut iltmangel, som man kan dø af, er øget, når man tager andre rusmidler sammen med lattergassen.
En undersøgelse, hvor godt 70.000 unge i 44 af landets kommuner svarede på spørgsmål om deres erfaring med rusmidler, viste i 2018, at én ud af syv unge i alderen 18-25 år havde prøvet at bruge lattergaspatroner til beruselse. For unge i alderen 12-18 år var det én ud af 20.
/ritzau/