Gidseltagning stopper minerydning i Somalia
Dansk Flygtningehjælp har valgt at stoppe sine aktiviteter i det område, hvor en dansker og en amerikaner tidligere i dag blev kidnappet.
Kidnapningen af en dansker, en amerikaner og en somalier i det nordlige Somalia, får nu konsekvenser for minerydningen i området.
De oplyser dog, at arbejdet fortsætter som hidtil i den øvrige del af regionen.
De fortæller samtidigt, at de er i kontakt med pårørende til gidslerne, som de i øvrigt beder medierne om ikke at kontakte.
"De pårørende er blevet informeret, og vi er løbende i kontakt med dem. De er som os meget bekymrede, og vi beder medierne forstå, at det sidste, de har brug for, er at skulle forholde sig til mediespørgsmål," siger Ann Mary Olsen, chef for Dansk Flygtningehjælps internationale afdeling.
De tre nødhjælpsarbejdere blev kidnappet omkring kl. tre i eftermiddag i den Nordsomaliske by Galkayo.