I første halvleg lurede franskmændenes Lorik Kana englændernes off-side fælde og bragte Marseille foran efter 23 minutter. Liverpools stjernespiller Steven Gerrard udlignede dog kort efter med et smukt skud til 1-1 på franskmændenes hjemmebane, skriver BBC.
Sejren var hjemme, da Gerrard ændrede stillingen til 2-1 på et straffespark begået af Zubar.
Det krævede dog en kraftanstrengelse fra Liverpools side at holde Marseille væk fra målet i anden halvleg, men en stædig indsats i forsvaret, især fra Reina, gjorde det muligt at fastholde sejren.
"Vi spillede godt i første halvleg, men i anden formåede de at presse os tilbage på banen, og vi kommer under en del pres. De sande helte i aften var Pepe Reina og de fire forsvarsspillere, som var fabelagtige i aften," sagde Gerrard til Setanta Sports efter kampen.
Liverpool vandt 4-0 over Marseille sidste år i december, men det blev altså ikke til revanche for franskmændene i går aftes.
/Newspaq/