Fysioterapeuten Birte på 92 år arbejder stadig: Privilegium, at jeg fortsat har kræfterne til det
Birte Carstensen er vant til at bruge sine hænder som fysioterapeut. Foto: Shutterstock/ Ritzau Scanpix
Fysioterapeuten Birte Carstensen på hele 92 år arbejder stadig. Hun føler, det er et privilegium, at hun fortsat kan give et bidrag på arbejdsmarkedet.

Birte Carstensen har en fyldt kalender. Hun går til dans, hører foredrag, besøger udstillinger - og så går hun på arbejde, selvom hun snart fylder 92 år.

Det er ikke hver dag, og det er kun af lyst, at hun som fysioterapeut stadig tager patienter, men det er vigtigt for hende at holde sig i gang. Og så har hun faktisk noget at bidrage med.

"Der er nogle, der kalder mig en inspiration, men det har jeg ikke behov for at være. Folk skal gøre, som de har lyst og evner til. Jeg har bare et stort behov for at være aktiv og fylde mine dage ud med noget, der giver mening for mig, og jeg ser det som et stort privilegium, at jeg stadig har kræfterne og evnerne," siger hun til Kristeligt Dagblad.

Inspiration eller ej, så er der stadig flere, der går samme vej som Birte Carstensen. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at 6195 mennesker i Danmark fortsat arbejder, selvom de har rundet 80 år. Det svarer til 2,5 procent af aldersgruppen.

I 2008 var tallet 4820 svarende til 2,1 procent. Og det skal ses som en generel tendens til, at stadigt flere ældre arbejder stadigt længere, siger konsulent i Ældre Sagen Anna Debel.

Alene de seneste seks år er arbejdsstyrken for de over 65-årige således steget med 35 procent.

Arbejdet er blevet en stadig vigtigere del af identiteten, forklarer hun. Samtidig har ældre generelt fået et stærkere fysisk og psykisk helbred, og derfor bliver flere ved, fordi de kan og vil.

"Og det er jo dejligt, også fordi det rykker ved forestillingerne om, hvornår man er for gammel til at arbejde. Men det kan også have en bagside, for der er stadig en del ældre, som hverken kan eller har lyst til at blive ved. For dem skal det selvfølgelig være helt i orden og socialt acceptabelt at stoppe med at arbejde efter et langt arbejdsliv," siger hun.

Danske ældres arbejdsiver er ganske enestående i international sammenhæng. Vi arbejder langt længere, selvom vi ikke har brug for lønnen, og det er ikke mindst '68-generationen, der insisterer på selv at definere, hvad det gode ældreliv kan bestå af, har flere forskere påpeget. Hvis der er mulighed for stadig at føle sig brugbar, er alderen ikke så væsentlig.

Men i den fortælling er der netop en tilbøjelighed i tiden til at overse de ganske mange nedslidte ældre, som ikke kan eller vil arbejde mere, end de skal - og som måske endda også er uønskede på arbejdsmarkedet, siger professor og arbejdsmarkedsekspert Per H. Jensen fra Aalborg Universitet:

"De, der fortsat arbejder i en meget høj alder, er typisk selvstændige eller akademikere, der længe har kunnet bestemme, hvor meget og hvordan de arbejder. Det kan være bønder, arkitekter, rådgivende ingeniører og forlæggere med eget firma, som bliver hængende, fordi det er hjerteblod, de arbejder med. Og fordi de føler, at deres erfaring reelt er til nytte. Udfordringen er, at de er blevet et forbillede for alle os andre."