Vagtmanden George Zimmerman, som skød og dræbte den sorte teenager Trayvon Martin i Florida, bliver sigtet i sagen. Det skriver Washington Post.
Det er endnu uklart, hvad han bliver sigtet for, men anklager i sagen, Angela Corey, holder et pressemøde om sagen senere i aften.
Martin blev dræbt 26. februar, da han var på vej hjem fra en kiosk og blev skudt af Zimmerman, der deltog i et frivilligt nabovagtværn.
Det har vakt store vrede i USA, at Zimmerman ikke er blevet anholdt af politiet. Det gjorde han ikke fordi myndighederne vurderede, at han handlede i selvforsvar, hvilket man ikke kan straffes for i Florida.
USA sorte befolkning har opfattet myndighedernes håndtering af sagen som udtryk for, at der stadig eksisterer racisme i Amerika.