Når formanden for Teknisk Landsforbund, Gita Grüning, køber ind hjemme i Stenløse, kigger hun nøje på, hvad osten og kødet koster, før hun lægger varerne i kurven. Er der sammenhæng mellem pris og kvalitet? Er varen på tilbud? Er den indbydende at se på?
Gita Grüning mener, at teknikeren, smeden, rengøringsassistenten og håndværkeren gør det samme. Ser på prisen, når de handler. Og det er fagbevægelsens topfolk nødt til at tage mere bestik af, end man har gjort hidtil. Det synspunkt fremfører hun i et interview i Ugebrevet A4.
- Hvorfor skulle prisen for at være medlem af en fagforening ikke betyde noget, når prisen betyder noget alle andre steder? Når folk kigger efter prisen på benzin og på mælk, hvorfor skulle de så ikke også kigge på prisen på en fagforening? spørger hun.
Når LO-forbund på stribe i disse år klager deres nød over, at de unge ikke gider melde sig ind og andre medlemmer forsvinder, handler det ifølge Gita Grüning om, at LO-fagbevægelsen ikke for alvor har set i øjnene, at pris er blevet konkurrenceparameter på alt, og at du ikke kan sælge varerne i nogen butikker uden en ordentlig markedsføring.
- Når det kommer til stykket, kan vi ikke undgå at komme ud i en diskussion om prisen. Det kan ikke passe, at der skal være lavpris på hoteller, fødevarer og alt muligt andet uden, at vi samtidig kommer ud i en diskussion om, hvad vi kan drive sådan en faglig forretning for, siger hun til Ugebrevet A4.
Gita Grüning understreger, at pris og kvalitet hænger sammen, uanset hvad man køber i denne verden. Også et fagligt medlemskab. Det er dyrt at forhandle og vedligeholde overenskomster, og det koster at uddanne tillidsrepræsentanter, fremhæver hun.
- Men måske kunne vi gøre det lidt billigere, siger Gita Grüning, som i slutningen af oktober træder af som formand for de godt 26.000 bygningskonstruktører, produktionsteknologer, tekniske designere og andre medlemmer i Teknisk Landsforbund, TL.
Markedsføringen af de overenskomstbærende fagforeninger skal også være stærkere og langt mere appellerende over for de unge, mener hun.
- Det er vigtigt at fortælle om værdien af overenskomsterne, og hvad det koster af personale og ressourcer at indgå og sikre overholdelse af overenskomsterne. Jeg tror aldrig, at vi kommer til at kunne gøre det lige så billigt som KRIFA, men de har heller ikke det samme i butikken som os. De er bare meget bedre til at markedsføre deres varer, fastslår Gita Grüning.
For øjeblikket drøfter LO og FTF om de to hovedorganisationer skal indlede et tættere samarbejde og eventuelt lægge sig sammen til en helt ny hovedorganisation med tilsammen 1,5 millioner lønmodtagere. Og TL-formanden, der organiserer både privat og offentligt ansatte, er en ivrig fortaler for at smede LO og FTF sammen.
Også for at undgå dyrt dobbeltarbejde.
- FTF og LO burde gå sammen som en hovedorganisation. Jeg tænker også, at der er noget arbejde, der udføres begge steder. Så måske kunne vi få en gevinst ved kun at have én organisation, siger Gita Grüning.
Hurtigt føjer hun til, at det vægtigste argument for en sammenlægning er, at én stor hovedorganisation ville have langt større politisk og faglig tyngde.
- Det burde være i alle danske lønmodtageres interesse at få en samlet hovedorganisation til at varetage deres interesser og sikre, at de har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Der er et stort stykke arbejde både på det danske og europæiske arbejdsmarked, og det kan man lige så godt gøre ét sted som to steder, pointerer hun.
På vej væk fra fagbevægelsens top peger Gita Grüning også på, at dansk fagbevægelse udfordres af udenlandske arbejdstagere på en måde, som ingen endnu helt fatter rækkevidden af.
- Arbejdskraftens frie bevægelighed kommer til at påvirke vores arbejdsmarked og fagforbundene på en måde, som vi indtil nu kun har set overfladen af. Derfor skal vi sætte et meget mere skarpt fokus på uddannelse af vores medlemmer. Hver dag og hele tiden. For den uuddannede arbejdskraft bevæger sig rundt hele tiden og vil presse det enkelte lands laveste lønniveau, siger hun.
Newspaq